’Adults’: Arvtager til ’Friends’ og ’Girls’ er perfekt til alle i 20’erne, der er faret vild i voksenlivet
En vennegruppe i deres 20’ere kæmper med kærlighed, karriere, økonomi og identitet.
Engang havde de forventninger og ambitioner, men hen ad vejen forduftede de eller blev forvandlet til håbet om bare at kunne stykke en eller anden form for hverdag sammen, og vennegruppen er – på godt og ondt – deres eneste forbindelse til en tid, inden voksenlivet sparkede dem i nosserne.
Beskrivelsen passer næsten lige godt på klassikere som ’Girls’, ’Venner’ og ’New Girl’ som på den nye serie ’Adults’, der lige er udkommet på Disney+. Det er ikke et originalt koncept, men på en måde er det også pointen: De fleste af os er smertefuldt uoriginale, hvad hele populære meme-sider er dedikeret til at illustrere, og er det ikke i 20’erne, vi skal lære den lektie?
’Adults’ handler om de fire roommates Samir, Billie, Anton og Issa og sidstnævntes kæreste, som altid kaldes ved sit fulde navn, Paul Baker. De er nyligt ude af college og bor i New York-bydelen Queens i Amirs forældres hus, mens forældrene er bortrejst.
I første afsnit er deres fælles bekendte, Kyle, blevet et kendt navn, fordi han blev seksuelt udnyttet af sin chef. Vennerne sendes ud i hver deres spiral: Amir panikker over, om han ved et uheld har forgrebet sig på nogen, Anton og Issa opsøger Kyle for at få lidt af hans rampelys, og Billie indrømmer, at hun er jaloux – altså, ikke på den måde, for selvfølgelig er det synd for Kyle, selvfølgelig, men, som hun siger: »I just cannot believe that someone we know is a big fucking deal already«.
I dette plot finder vi alle de røde tråde i ’Adults’: Jalousien over ikke at ”være nogen”, en lettere kynisk og transaktionel tilgang til andre mennesker og et lidt anspændt forhold til de værdier, generation z skulle være banefører for, men som de ikke altid kan leve op til. ’Adults’ er lige så meget et generationsportræt som tidligere serier i genren og er fyldt med flydende køn og seksualiteter, popkulturelle referencer (Julia Fox dukker op i et af afsnittene), angst og, med et mere kritisk blik, narcissisme og uduelighed.
Det går galt, hvad end de skal stege en kylling eller smalltalke med en arbejdsgiver, og oftest er årsagen til deres fiaskoer en form for selvsabotage. Issa og Anton bliver i et afsnit besat af, om de var skyld i deres terapeuts pludselige død, og dukker i bedste Hannah Horvath-stil op til mindeceremonien med det ene formål at afklare dette spørgsmål.
Måske allermest on the nose ender Billie under et besøg på sin gamle highschool med at give sin gamle engelsklærer et blowjob, overvældet af hans voksenhed og evne til at tale sig til en lavere hospitalsregning og sin egen længsel efter at være ung og fuld af potentiale. Denne klingen sig til fortiden ender da også katastrofalt på måder, der ikke skal afsløres her, men lad os bare sige, at Billie konfronteres med sin absolutte rock bottom.
Når det undervejs bliver en smule anstrengende at se dem spænde ben for sig selv gang på gang, reddes serien af sin egentlige hovedperson, nemlig vennegruppen som helhed. De har deres ritualer og interne jokes om at kalde Paul Baker for Paul Baker og Billies lærerflirt for Mr. Teacher og ceremonielt at uddele husregler for hver enkelt beboer, når én efterlader et spor af brugte kondomer, og en anden har brug for at få sig et arbejde.
Efter dagens dumheder kommer de hjem til åbne arme, og i løbet af de otte afsnit blev jeg ret afhængig af at føle mig som en del af deres kollektiv.
Serien er skabt af parret Ben Kronengold og Rebecca Shaw, der er relativt uprøvede bortset fra jobs på Jimmy Fallons talkshow og en viral video fra 2018, hvor de brugte deres dimissionstale fra Yale til at opføre en sketch om at slå op.
Inspirationen til ’Adults’, har de fortalt, kommer fra deres egne oplevelser med at føle sig isolerede og ensomme efter college. Serien blev deres måde at rekonstruere det fællesskab og den samhørighed om voksenlivets udfordringer, som de savnede i virkeligheden.
Det kan mærkes, at Kronengold og Shaw har lavet serien, fordi de manglede deres venner. Det er til at spejle sig i, men også bare til at slappe af med. Et ægte, fiktionelt, parasocialt hang til alle, der fjumrer i deres 20’ere.
Kort sagt:
’Adults’ lever i samme tradition som ’Friends’ og ’Girls’ – både sjov og irriterende og perfekt til dig i 20’erne, der ikke ved, hvilken vej du skal gå.