’How to Train Your Dragon’: Genindspilning af elsket animationsfilm indfanger originalens essens – men udelader central scene
Der er egentlig ikke nogen grund til, at denne film eksisterer.
Det er en meget originaltro liveaction-filmatisering af den 15 år gamle animationsfilm, som på dansk hedder ’Sådan træner du din drage’. Allerede dengang var de 3D-animerede drager fulde af imponerende detaljer, hvor CGI-tekniknørder kunne beundre, hvordan lyset faldt på den skællede dragehud.
Den tekniske bedrift er stadig meget imponerende, og den sorte drage Tandløs har bevaret sit design fra originalen. Nuttet, hundeagtig og ærefrygtindgydende.
Den store forskel ligger i de menneskelige karakterer. I den animerede udgave er de barske øboere overdrevent muskuløse og bredskuldrede, og alle vikinge-klichéerne er skruet op på max. Kæmpe horn på hjelmene, frygtløs krigerkultur og kampøkser i alle former.
Fortællingen om faderkomplekser og drager løftede sig i en overdådig, animeret form, og det fungerede godt, at den animerede ansigtsmimik også kunne være overdreven.
Og det er ikke, fordi Gerard Butler, som spiller den hærdebrede høvdingefar Havblik, og de andre skuespillere ikke prøver. Men på en eller anden måde køber man nemmere det fjollede univers i animeret udgave.
I selskab med de virkelige mennesker i de meget kostumeagtige kostumer er der større risiko for, at ens hjerne sætter spørgsmålstegn ved, om personerne virkelig kan holde til at blive ramt af ildkugler og realismen i, at Snotfjæs (det hedder han) kan balancere på ryggen af en kæmpedrage, eller om han ikke burde være blevet rystet af for længst.
Måske er problemet, at denne liveaction-udgave stadig virker mere animeret end liveaction. Forskellen mellem de to film er for lille. Det er på den ene side godt og rigtigt, at den nye film er så trofast, for alt, hvad der virkede dengang, virker stadig. Men det er også det, der gør den nye version undværlig. Det virker som en software-update, hvor programmet kan det samme, men designet er opdateret lidt.
I selve historien er der ganske få ændringer. Indbyggerne på Bersærkø ligger i konstant krig med drager, og alt i deres kultur drejer sig om kamp og had til de bevingede bæster. Høvdingen er den største og bedste af dem alle, men hans søn Hikke er til gengæld noget af et skravl. Men måske er det alligevel ham, der kan ændre skæbnen for både drager og mennesker?
I den nye udgave er der mere diversitet blandt indbyggerne, flere forskellige hudtoner, hvilket bliver forklaret med, at stammer fra fjerne egne er samlet for at kæmpe mod dragerne.
Vi ser også flere kampscener, hvor krigerne sejler ud og bliver smadret af drager, hvilket mere blev antydet i den animerede version. Drengen Snotfjæs, som er byens blærerøv, får en udbygget karakterbeskrivelse, hvor man ser hans traume i en far, der ikke giver sin søn anerkendelse.
Bemærkelsesværdigt er det, at der mangler en afgørende scene fra originalen, trods den 25 minutter længere spilletid. Nemlig scenen, hvor Hikke bliver venner med nogle små drager og lærer tricket med at antænde dragernes gas, inden de selv gør det og puster ud. Det bliver til et afgørende øjeblik senere i filmen, og det er lidt synd, at setuppet mangler her.
Liveaction-udgaven af ’How to Train Your Dragon’ er ikke så meget en ny filmatisering af Cressida Cowells bogforlæg, som det er en skud-for-skud genskabelse af en animationsfilm. Men det er stadig en højtflyvende historie, som netop formår at indfange essensen af den originale film.
I en tid, hvor flere liveaction-genindspilninger ikke ser ud til at have fattet, hvorfor den animerede film blev elsket til at begynde med, er ’How to Train Your Dragon’ et frisk pust.
Problemet med at give en positiv anmeldelse er, at det kunne føre til, at jeg på et tidspunkt skal være vidne til liveaction-minions.
Og så vil jeg hellere lukkes inde i et bur med en ildsprudende drage.
Kort sagt:
Som selvstændigt værk er liveaction-udgaven af ’Sådan træner du din drage’ en charmerende og underholdende tur på drageryg. Men det er næsten samme tur som sidst.