’Cold Storage’: Liam Neeson og ’Stranger Things’-stjerne skal forhindre zombie-apokalypsen i stilforvirret ny film
FILM. Tre typer fortællinger kæmper om herredømmet i den nyeste variant af zombiegenren, ’Cold Storage’: mørk komedie, zombiefyldt splatter-horror og bureaukratisk thrillerdrama.
En dødsensfarlig og smitsom svamp bliver fanget i opløbet til en verdenstruende zombie-apokalypse. Takket være en handlekraftig agent (Liam Neeson) fra en amerikansk anti-bioterrorismeorganisation bliver svampen og alle dens ofre i en lille australsk by bombet til helvede og tilbage.
Dog bliver et enkelt lille reagensglas taget tilbage til opbevaring i USA. Der ligger den i årevis under jorden i et afsidesliggende laboratorium. Her bliver den glemt, også da bunkeren sælges, og der indrettes et self storage-anlæg a la Shurgard – en ikke helt vandtæt præmis, om end ineffektivitet i den amerikanske regering måske ikke kommer som der store overraskelse efterhånden.
Skyldneren er dog stadig på en eller anden måde global opvarmning, når svampen endelig bryder ud af sit fængsel. Nu er det op til de to nattevagter Teacake (Joe Keery) og Naomi (Georgina Campbell) at stoppe spredningen og redde verden. Og nå ja, også Liam Neeson.
Han er dog et helt andet sted, og det er her, ’Cold Storage’ begynder at blive lidt genreskizofren. For nattevagterne byder natten nemlig på gyselig body horror og en kamp om overlevelse. Og imens kæmper Neesons agent Quinn med rød tape og bureaukrati over telefonen, for at truslen tages seriøst. Oveni alt det er filmen markedsført som en »mørk komedie«, hvilket på amerikansk desværre betyder jokes, man ikke griner af, spredt lidt for langt mellem hinanden.
De sjove replikker og gags kan tælles på en hånd, og resten af komikken er forankret i ’Stranger Things’-stjerne Joe Keerys reaktioner på de visuelle mærkværdigheder, som en hjort, der tager en elevator, eller en mand, der eksploderer.
Fortællingen havde utvivlsomt været bedre uden Liam Neesons telefonskuespil, som er en slags unødvendig rammefortælling, der står for meget i kontrast til den ellers nervepirrende horror.
Neeson skaber også bittesmå jokes, som når Quinn bemærker, at han advarede om global opvarmning i et memo fra 2009, som ingen læste.
Som zombiefortælling gør ’Cold Storage’ det udmærket med ikke kun ét, men to twists på den klassiske zombiefilm. Først og fremmest har vi ikke at gøre med en virus, men en svamp. Måske er det starten på en ny svampe-subgenre i kølvandet på ’The Last of Us’.
Og så foregår hele filmen før den potentielle zombie-apokalypse. Normalt handler det jo om overlevelse i en zombiefyldt verden, men hvis det lykkes vor helte at stoppe svampen, kommer vi altså ikke så vidt.
Til gengæld er svampen så helt enormt smitsom. Blot en berøring begynder processen, og det kan både ramme dyr og mennesker. Faktisk ses svampen også sprede sig ved blot at vokse sig hen over gulvet. Det gør det svært at tro på, at karaktererne overlever mange af de situationer, de ender i. Men resultatet er dog gode øjeblikke af både body horror og gys. Zombieeffekterne er flotte og klamme, og den grønne svamp giver dem et unikt look.
Kort sagt:
’Cold Storage’ er et opfindsomt take på zombiegenren, men snubler i blandingen af drama og komedie.