‘The Summer I Turned Pretty’-stjerne infiltrerer heksekult i shoppingcenter – se traileren til gyserkomedien ‘Forbidden Fruits’

‘The Summer I Turned Pretty’-stjerne infiltrerer heksekult i shoppingcenter – se traileren til gyserkomedien ‘Forbidden Fruits’
'Forbidden Fruits' (Foto: PR)

Skuespiltalentet Lola Tung, der brød igennem med det omdiskuterede seriefænomen ’The Summer I Turned Pretty’, skifter trekantsdramaet ud med en moderigtig heksekult.

Det gør hun i den kommende gyserkomedie ‘Forbidden Fruits’, som netop har fået sin første trailer, skriver Deadline.

‘Forbidden Fruits’ udspiller sig i og under et shoppingcenter, hvor Lola Tungs pretzelsælger Pumpkin bliver en del af en et hemmeligt, sektlignende kvindefællesskab ved navn Free Eden, ledet af Apple.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det nye medlem skaber imidlertid kaos i kulten, da hun opdager, at kvinderne har hemmeligheder for hinanden. Og at dømme efter traileren er konsekvenserne blodige.

Lola Tung spiller over for Lili Reinhart, Victoria Pedretti, Emma Chamberlain og Alexandra Shipp.

‘Forbidden Fruits’ er instruktør Meredith Alloways instruktørdebut. Filmen produceres af Diablo Cody, manuskriptforfatteren bag kultfilmen ‘Jennifer’s Body’, ‘Juno’ og ‘Lisa Frankenstein’.

En dansk premieredato er endnu ikke annonceret.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af