Ikke mere sex med Keanu Reeves – ‘Cyberpunk 2077’ er endt i samtykke-kontrovers

Ikke mere sex med Keanu Reeves – ‘Cyberpunk 2077’ er endt i samtykke-kontrovers
'Cyberpunk 2077'. (Foto: CD Project RED)
views

‘Cyberpunk 2077’ til PC har nydt godt af såkaldte mods – opdateringer til spillet, som brugerne selv står for, og som ofte kan downloades kvit og frit på eget ansvar.

Med mods kan man ændre stort set alt spillets indhold. Det inkluderer at låse op for sex med figurer, som ellers ikke var tiltænkt – og det er netop det, der er sket nu.

En mod gjorde det nemlig muligt at have sex med Keanu Reeves’ figur Johnny Silverhand. Det er ikke dog ikke faldet i god jord hos udvikleren CD Projekt, som nu har sat en stopper for projektet, skriver Eurogamer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Vores vigtigste regel for brugerskabt indhold, især mods, er, at det ikke må gøre skade på andre«, siger CD Projekt til Eurogamer.

Den omtalte mod gjorde det muligt for spillere at tage udseendet på én figur og skifte det til en anden. Teknisk set er det altså en anden figur, som er blevet iklædt Keanu Reeves’ udseende.

Den går dog ikke hos CD Projekt, for imens det er acceptabelt med fiktive figurer, er det noget andet, når rigtige mennesker og deres udseende bruges. Her kræves der eksplicit samtykke.

»Når fans laver indhold, skal de sørge for, at de har fået samtykke fra alle involverede personer«, tilføjer udvikleren. »Når det kommer til modeller af rigtige mennesker, som vi har fået til at deltage i spillet, beder vi om, at de ikke bruges i upassende situationer, medmindre de har givet tilladelse til det«.

Keanu Reeves spiller en større birolle igennem spillet, og selvom der er seksuelle scener med hans figur, er det altså specifikke scener, som under udviklingen af spillet er blevet godkendt af skuespilleren selv.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af