Kan Elon Musk starte tredje verdenskrig med et tweet?

Tesla-og SpaceX-grundlæggeren er ved at omdefinere den moderne verdens magtstruktur ét tweet ad gangen, men hans opførsel kan få store konsekvenser.
Kan Elon Musk starte tredje verdenskrig med et tweet?
Elon Musk. (Foto: Win McNamee/Getty Images)

KOMMENTAR. Da Reddits kamp mod amerikanske pengeinstitutter tog fart i slutningen af januar og helt irrationelt sendte GameStop-aktien på himmelflugt (og senere i et dødsdyk), var det ikke kun på grund af flokmentalitet og lugten af hurtige penge.

Det var også på grund af én mand, der med et enkelt opslag på Twitter fyldte ekstra benzin i raketten.

Ordet var »Gamestonk«, og manden var Elon Musk.

Få mennesker har den magt over aktiemarkedet, som Elon Musk demonstrerede under GameStop-kontroversen. At kunne hæve eller sænke værdien af et selskab med flere milliarder på få sekunder (med potentielt enorme konsekvenser for tusindvis af mennesker). Men det kan Elon Musk – og han gør det.

Det er ikke første gang, at Elon Musk spiller med musklerne på Twitter. I 2018 luftede han tankerne om at gøre Tesla til et privatejet firma ved at opkøbe alle aktier til en pris af 420 dollars.

Hans tweet skabte en storm på aktiemarkedet, hvor Tesla-aktierne skød i vejret, imens Securities and Exchange Commission – den amerikanske myndighed, der skal sikre lov og orden på aktiemarkedet – startede en undersøgelse af Musk for aktiemanipulation.

Musk anerkendte aldrig sin skyld i sagen, men blev frataget formandsposten for Tesla i tre år.

Da han et år senere igen kom i søgelyset hos SEC, var det med en reprimande og et krav om, at visse emner skulle forhåndsgodkendes, før han måtte nævne dem på Twitter.

Kongen af Twitter

Sagen er klassisk Musk, for den viser både, hvordan han er den ultimative troll (prisen på 420 dollars for Tesla-aktier var ikke tilfældig, men nok nærmere en hentydning til cannabis-kulturens ikoniske motto), og hvordan han bruger platformen som sin højre hånd.

Musk bruger Twitter, som andre bruger pressemeddelelser og klassiske kommunikationskanaler. Hvis det lyder bekendt, er det ikke så underligt, for det er samme strategi – eller i hvert fald nogle af de samme mekanismer – som Donald Trump har brugt i sin tid som præsident.

Del nyhederne på Twitter – eller stjæl rampelyset og gem de dårlige nyheder af vejen med et enkelt tweet.

Et eksempel på førstnævnte så vi så sent som i sidste uge, da Tesla annoncerede, at firmaet havde købt for ni milliarder kroner i bitcoin for at sprede deres investeringer ud.

Nyheden red på bølgen af Musks seneste hype af kryptovalutaen Dogecoin, selvom han for kun et par måneder siden kaldte kryptovaluta for »bullshit« (hvilket nu også har ført til anklager om aktiemanipulation, da Musk efter sigende pressede prisen ned, imens Tesla foretog deres køb).

Taktikken med at drukne dårlige nyheder i strømmen blev derimod demonstreret, da der få dage efter bitcoin-købet dukkede kritiske rapporter op fra Kina omkring kvaliteten af Teslas biler.

Her var det ikke denne kontrovers, som Musk tweetede om, men derimod nyheden om en CO2-pulje i kampen mod klimakrisen.

Selvom Elon Musks tweets ofte kan virke kaotiske eller impulsive (hvem husker ikke den bizarre føljeton med Azealia Banks, hvor sangerinden brugte en weekend i Musks tomme hus?), er der dog ofte en mening med galskaben.

Med sin troll-opførsel matcher Musk en nihilistisk brug af sociale medier, hvor målet er at gøre op med (eller i hvert fald afmontere) de traditionelle institutioner, som vores samfund bygger på.

Det er også derfor, han optræder på Joe Rogans podcast med en joint i kæften eller efter sigende gør sig i hallucinerende stoffer, når han tweeter om Tesla-aktier.

For hvis det hele går ned i flammer, sker det i det mindste med trolling og memes.

Med en så ustabil form for aktivitet på sociale medier må man dog også overveje, hvad konsekvenserne af Twitter-korstoget bliver?

For når man har magten over aktiemarkedet, som Musk har bevist, han har, har man også magten over en del af verdensøkonomien – og dermed en fremtrædende plads blandt den magtfulde elite.

Senest har Musk brugt denne magt til at invitere Vladimir Putin til en samtale på den hypede Clubhouse-app (som den russiske præsident i øvrigt overvejer), hvilket understreger, at selvom der endnu ikke er sket et komplet skift i den klassiske magtstruktur, er magtens roller ved at blive omfordelt.

I spidsen står Elon Musk som en prototype på, hvad et enkelt individ kan udrette (eller gøre af skade), når de formår at bruge sociale medier til at fremme deres egen agenda.

Det er ikke fordi, Musk sender sin skare i stormløb mod det amerikanske demokrati, men det behøver han heller ikke.

Med en så uforudsigelig personlighed som Musk, der tweeter både løst og fast, kan en joke hurtigt gribe om sig, indtil snebolden ruller, og konsekvenserne bliver ganske reelle, selvom det hele udfolder sig online.

Spørgsmålet er så bare, om Elon Musk med et enkelt tweet ender med at starte tredje verdenskrig – eller skabe (u)tilsigtet verdensfred.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af