Snart kan du købe og fremvise kryptokunst direkte på fjernsynet i din stue

Snart kan du købe og fremvise kryptokunst direkte på fjernsynet i din stue
Kryptokunst. (Foto: Pexels)

Er du typen, der samler på digital kunst – bedre kendt som NFT’er – får du snart mulighed for at nyde kunstværkerne direkte fra din sofa.

Samsung har annonceret, at de i løbet af 2022 vil lancere nye fjernsyn med en integreret NFT-platform, hvor du kan læse om og derefter shoppe kryptokunstværker eller simpelthen udstille dem direkte på din tv-skærm. Det skriver The Verge.

Det stopper dog ikke der, for de nye modeller er tilsyneladende ikke kun glorificerede billedrammer. I stedet vil de tilpasse sig de forskellige NFT’er og eventuelle krav til, hvordan de skal vises på en skærm.

Det sker med en kalibreringsfunktion, der automatisk registrerer påkrævede indstillinger for skærmen, hvorefter billedet justeres.

Det lyder måske meget fancy, men det er i bund og grund det samme, som Netflix gør med mange af deres film for at matche instruktørens kunstneriske vision.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af