Her er tre bud på fremtiden for Twitter under Elon Musk – vil platformen blomstre eller dø?

Verdens rigeste mand har købt Twitter. Nu er det store spørgsmål, hvad det får af konsekvenser – ikke kun for det sociale medie, men også for brugerne.
Her er tre bud på fremtiden for Twitter under Elon Musk – vil platformen blomstre eller dø?
Elon Musk. (Foto: Pool/Getty Images)

Så skete det. Efter længere tids will they/won’t they har Elon Musk købt Twitter.

Handlen koster verdens rigeste mand 305 milliarder kroner, og for det beløb får han nøglerne til et af verdens mest omdiskuterede sociale medier og ikke mindst direkte adgang til sin helt egen kommunikationskanal.

For få – hvis nogen – mestrer Twitter som Elon Musk. I hvert fald som bruger. Men med opkøbet trænger der sit et nyt spørgsmål på: Hvordan ser fremtiden ud for Twitter med Musk i spidsen?

Giver han comeback til Donald Trump, der blev udelukket sidste år? Bliver platformen et fristed for rabiate højrefløjstosser? Eller formår han at gøre det næsten utænkelige, nemlig at skabe et socialt medie, som bygger på transparens og tillid?

Der er mange muligheder, for man ved aldrig, hvor man har Musk. Men her er tre scenarier, som måske kan blive en realitet de kommende år.

1. All talk, no show

Da opkøbet blev annonceret, lovede Musk adskillige ændringer. Han vil gøre det af med platformens utallige spambots, der dukker op, lige så snart man nævner populære ord som Bitcoin og, ironisk nok, Tesla.

Han vil også gøre tjenestens algoritme open source, så kyndige folk selv kan videreudvikle og tilpasse den eller – måske endda mere vigtigt – myndigheder kan følge nemmere med fra sidelinjen. Formålet er mere transparens og dermed større tillid til platformen.

Der er også den detalje, at Musk vil autentificere (men ikke nødvendigvis identificere, hvilket er en vigtig forskel at have in mente) alle brugere. Dermed vil man ikke længere være i stand til at kunne gemme sig bag falske profiler, der kaster sig over uskyldige ofre.

Spørgsmålet er bare, hvor meget disse ændringer får af mærkbar betydning i hverdagen for tjenestens mest almindelige brugere. Vil det være tiltag, som primært udspiller sig i det skjulte, og som vi dermed ikke bemærker, medmindre vi selv opsøger dem?

Det afhænger nok af, hvordan man på nuværende tidspunkt bruger tjenesten – for der er faktisk allerede ganske velfungerende (sammenlignet med konkurrenter som Instagram og Facebook) muligheder for at luge ud i spambots og suspekte profiler.

Og så kan vi altså ikke komme uden om den vel nok største indikator for, hvilken vej vinden blæser for Musk og Twitter, nemlig om bandlyste Donald Trump får comeback på platformen.

Selv afviser den tidligere præsident at vende tilbage (han har travlt med sit eget sociale medie, Truth Social), men der er mange andre radikale højrefløjsikoner, der tidligere er blevet smidt på porten, som Musk også kan give en ekstra chance.

Det ligger dog ikke i Musks natur at statuere et eksempel på tydelig vis. Det er næsten for nemt. Det ville desuden placere en kæmpe skydeskive på ryggen af ham, og hvem vil starte med et nederlag?

Det er i øvrigt samme årsag til, han så ofte holder sig til memes og shitposting, hvor man aldrig helt ved, hvad der faktisk er seriøst, og hvad der er en joke.

Det gør det nemt for ham at trække i land, hvis behovet melder sig – men det kan også betyde, at Twitter går en afventende og stille periode i møde.

2. Twitter dør

Det lyder som en bombastisk udmelding, og måske trækkes stikket ikke, så Twitter går decideret offline. Men Twitter, som vi kender det, kan være på vej til det hinsides.

Det er nemlig ingen hemmelighed, at Elon Musk har det stramt med platformens nuværende håndtering af ytringsfrihed. Han mener, at man skal kunne sige ting, som andre ikke er enige i, hvilket er en mudret gråzone, selv hvis man ikke bryder loven.

Men et ubestrideligt faktum er, at Twitter er bundet af juridisk lovgivning. Ikke kun i det land, hvor firmaet har hovedsæde (USA), men også i de områder, hvor tjenesten er tilgængelig, heriblandt europæiske lande som Danmark.

Og netop Europa er et interessant aspekt, for imens de amerikanske politikere snøvler med regulering af tech-giganter, brager Europa-Kommissionen frem, senest med Digital Services Act, der blev vedtaget i sidste uge med skærpede krav til platformes regulering af ulovligt indhold.

Men én ting er det juridiske, der kan spænde ben for Twitters fremtidsplaner. Noget andet er det symbolske i de ændringer, som Musk tvinger igennem, der kan ende med at forgifte hele platformens kultur.

Der er nemlig ingen bæredygtig fremtid for et socialt medie uden en eller anden form for regulering, selv hvis holdningerne holdes på den rette side af loven. Slippes tøjlerne for brugerne, resulterer det i en kultur, som man ser på 4chan og højefløjs-platforme som Parler og Gettr.

Det er en kultur, der (i lovligt omfang) skal være plads til, men som ikke trives i det mere mainstream samfund. Det er simpelthen for radikalt og ekstremt til at overleve ude i det fri.

Hemmeligheden bag et velfungerende socialt medie er et skjult økosystem af symbiotisk indhold, der konstant holdes i skak – bliver det for radikalt, resulterer det i en uoverskuelig jungle, som brugerne til sidst flygter fra.

Bliver det derimod for passivt, skabes der et ekkokammer, og langsomt sygner økosystemet hen, indtil brugerne er pist væk.

Det polariserende indhold er simpelthen et nødvendigt onde, som de færreste anerkender, men de fleste (u)frivilligt accepterer. Ændrer Musk på dén orden, risikerer han hele Twitters eksistensgrundlag.

3. Twitter (og samfundet) blomstrer

Den demokratiske samtale er under pres, og hvis det står til Musk, skal den blomstre på Twitter som internettets samlingsplads for åbne diskussioner, hvor brugerne med autentificering tvinges til at stå ved deres holdninger, når de slynger dem ud som tweets.

Det er et prisværdigt mål, som Musk opstiller, og hvis han formår at indfri det potentiale, som Twitter trods alt har, cementerer han platformens status som uundværlig i det globale – og ikke mindst politiske – landskab.

Samtidig er der også god grund til at tro, at Twitter faktisk kan blive den tech-gigant, der sætter standarden for, hvordan sociale medier forholder sig til intensiverende regulering ved at komme den i forkøbet med algoritmer, der ikke skjules, men derimod åbnes op for offentligheden.

Musk har allerede varslet markante ændringer hos Twitter, og at der skal ske noget nyt. En holdning, som ganske bemærkelsesværdigt spreder optimisme blandt de ansatte.

Måske er vi nået til det punkt, hvor han er den nødløsning, vi har brug for, inden tech-giganterne cementerer deres dominans som internettets (og hele verdens) mest indflydelsesrige organer.

Det er et kæmpe gamble at sætte sin lid til verdens rigeste mand som fortrop for revolutionen af sociale medier og deres indflydelse på samfundet både on- og offline.

Men som Jack Dorsey, stifteren af Twitter, skrev efter nyheden om opkøbet: »Elon er den eneste løsning, jeg stoler på«.

Hvis Elon er svaret for Twitters stifter, er han så også svaret for os andre? Man kan håbe.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af