‘House of the Dragon’-stjernes fødder hitter online efter kontroversiel scene

‘House of the Dragon’-stjernes fødder hitter online efter kontroversiel scene
'House of the Dragon'. (Foto: HBO)

OBS: Indeholder spoilers for ugens afsnit af ‘House of the Dragon’.

Olivia Cookes fødder har fået deres helt egen side på WikiFeet efter mandagens afsnit af ‘House of the Dragon’.

I en særdeles omtalt scene blotter skuespilleren, som spiller dronning Alicent Hightower, sine tæer for Larys Strong i bytte for information, hvorefter han masturberer til synet af dem.

Og nu fortsætter liderligheden efter dem online, efter Cookes fødder og tæer altså bliver hyldet på internettets mest populære side for billeder af, ja, fødder og tæer.

Selve scenen har skabt kontrovers online, hvor fans kritiserer den for at være malplaceret, da den kom lidt ud af det blå.

Andre mener derimod, at den taler ind i fortællingen om Alicent, der aldrig vinder som kvinde, men derimod, selv som dronning, er underlagt mændenes magt.

Et tema, som ugens afsnit – der bar titlen ‘The Green Council’ – opridsede gennem flere scener.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af