Kommentar: Instagramstjernen The Fat Jews joke-tyveri må stoppes

KOMMENTAR: Patton Oswalt, twitter-kontoen The Tweet of God, Silicon Valley-skuespilleren Kumail Nanjiani og mange flere er sure.

The Fat Jew, der er bedst kendt for sin yderst underholdende og populære Instagramkonto, gennemlever lige nu enorm modstand fra en række komikere og internetpersonligheder. Sagen er nemlig den, at hans materiale stort set udelukkende er “aggregeret”, som han siger. Det er et andet ord for at stjæle, mener kritikerne.

Og der er ingen tvivl om, at der er noget om snakken. Der skal ikke meget mere end en googlesøgning til for at finde beviser på, at de billeder og jokes The Fat Jew udsender som sine egne, i virkeligheden er udtænkt af nogle andre. Det erkender The Fat Jew eller Josh Ostrovsky, som han i virkeligeheden hedder, gerne – med et træk på skulderen.

Sådan har det været længe, men kritikken er først blevet rigtig massiv efter han har gjort sig en karriere på sin Twitter- og Instagram-konto. Apple Music har hyret ham som vært på radiokanalen Beats 1, han har fået en modelkontrakt og er i stald hos Hollywood-talentbureauet CAA, der også har aftaler med Tom Hanks og Will Smith. Derudover har han startet et vinbrand, har bogen ‘Money, Pizza, Respect’ på vej og der har været snak om tv-shows. Altsammen kickstartet af andre komikeres materiale.

Forleden fik det mediet The Next Web til direkte at opfordre Apple til at fyre Josh Ostrovsky. Tonen er besk og hadsk hele vejen rundt i alt fra fordømmende tweets til Facebook-opslag.

Kontroversen er interessant, fordi The Fat Jew udnytter et smuthul, der altid har eksisteret på internettet: Muligheden for at snylte på andres materiale. Havde han været hiphopper, var han blevet kaldt ud for at stjæle fra andre rappere, men samme æreskodeks eksisterer ikke på internettet. Havde han sågar været standupper, var den ikke gået, men han er mere end andet en internetpersonlighed, og det er noget andet. Spørgsmålet er, om man kan tillægge et tweet, et meme eller et sjovt billede på nettet samme intellektuelle værdi som en film eller et musiknummer?

I sidste uge var omdrejningspunkt at Facebook udnyttede materiale fra YouTube til at generere views og dermed annonceindtægter. Det blev også mødt med et skuldertræk af Facebook.

Det lugter lidt af, at det er på høje tid, vi tager snakken om, hvordan vi beskytter vores onlineprodukter. Er det nok at kreditere hovedkilden eller skal man betale for at bruge andres indhold, som det har været for eksempelvis pressefotografer og musikere i årevis? Der er en massiv gråzone af internetindhold, der er fuldstændig ubeskyttet og hvor særligt komikere, kan komme i klemme, fordi det er umuligt at sætte et prisskilt på en joke.

Det er en svær, men ikke umulig opgave at sikre, at de oprindelige rettighedshavere i det mindste bevarer retten til deres intellektuelle ejendom. Vi har med andre ord behov for et joke-politi. Når YouTube og SoundCloud kan beskytte deres indhold, burde det jo ikke være svært at gøre det samme på Instagram, Twitter, Imgur og så videre. Selvfølgelig er der loop-holes og indhold, der ikke kan – eller bør – beskyttes på samme måde. Men for komikere er jokes deres levebrød og det bør man ikke tage fra dem ved at trække på skuldrene og bare lade internet være internet.

I mellemtiden kan vi internetbrugere jo gøre en ædel gerning og lade være med at støtte joke-tyveri.

Indtil videre er kritikken ikke blevet besvaret af hverken The Fat Jew eller hans associerede selskaber. Han er dog begyndt at nævne, hvor materialet stammer fra i sine Instagram-posts.

Læs også: Ren tavle: Eloq får ikke sin Soundcloud tilbage