KOMMENTAR: Det lader til, at den internet-gren som Twitter sidder på, er ved at knække.
I går forlod hele fem af Twitters topchefer firmaet – enten frivilligt eller med et gedigent skub i ryggen. Blandt de afgående chefer er blandt andet hjernerne bag nogle af Twitters mest fremadskuende produkter, som for eksempel Vine og den nye funktion Moments.
Flere medier kalder det »Twitters mørkeste time« og fremhæver, at Twitters aktiekurs er rekordlav.
Afskedigelserne kommer i kølvandet på de første to kvartaler med Jack Dorsey – én af Twitters grundlæggere – som administrerende direktør. Under hans virke har der været afskedigelser (hele otte procent af arbejdsstyrken blev fyret), shitstorme og decideret brodne kar med udviklerne. Samtidig har han fået kritik for ved siden af stillingen at fortsætte som administrerende direktør i betalingsløsningsfirmaet Square.
Allermest kritisk har det været, at Jack Dorsey ikke har formået at lokke flere kunder i butikken. Twitter tæller 320 millioner månedlige brugere og det stiger meget sløvt. I USA er det helt stagneret på 66 millioner brugere. Det svarer til omkring 20 procent af befolkningen og er det land i verden med suverænt højest tilslutning.
Selvom det lyder som høje tal, er det væsentligt under for eksempel Instagram, der har 400 millioner brugere om måneden. Twitter har også ret lav gennemtrængningsrate i de lande, der har stor betydning for annonceindtægter.
Der er således god grund til at spekulere i, hvad der skal ske med Twitter fremadrettet. Som jeg ser det, er der tre mulige scenarier.
1. Twitter rider stormen af
Det er selvfølgelig en mulighed, at Twitter klarer skærene og kommer ud på den anden side som et styrket medie og virksomhed. Nogle gange skal det jo gøre ondt, før det gør godt. Det kan vise sig, at nogle af Twitters nye tiltag rent faktisk virker og de bare har været sløve om at træde i kraft.
Et af Twitters helt store problemer er, at deres brugeres adfærd er utroligt svær at rykke på. Twitter introducerer den helt nye funktion Moments, der giver de bedste tweets om udvalgte nyheder: Ramaskrig. Twitter introducerer hjerter i stedet for stjerner: Ramaskrig. Twitter lufter tanker om at udvide max-grænsen for tegn i et tweet: Ramaskrig.
Og når tweeps – som Twitter-brugere kaldes – går i selvsving, så bliver det bemærket. Det udvikler sig til Twitter-storme, som i mediernes øjne bliver tolket som en generel holdning i befolkningen – der samtidig er let at indlejre i en artikel. Det giver dårlig omtale og presser derfor Twitters aktiekurs yderligere.
Det overordnede problem for Twitters vækst er simpelthen paradokset i, at deres brugergruppe modsætter sig enhver ændring i tjenesten, samtidig med at Twitter ikke tiltrækker nye brugere, hvis ikke de ændrer tjenesten drastisk.
For mig at se, er Twitter simpelthen bare ikke underholdende nok. Der er for meget alvorligt nyhedsindhold og meningskværneri til at andre end journalister, politikere og stand-uppere orker at engagere sig i mediet. Desuden mangler der den endorfin-indsprøjtende interaktion, der gør Facebook og Snapchat vanedannende.
Eksempelvis er én af deres bedste, nye funktioner deres afstemninger (som også blev skændet af tweeps, da de blev introduceret), der dels lader alle og enhver lufte sin holdning og samtidig lokker brugere tilbage, når afstemningen er afgjort. Der er behov for mere af den slags – i et nogenlunde organisk tempo, så de “gamle” tweeps ikke bliver skræmt væk.
2. Twitter må dreje nøglen om
Lige nu ser det bare ud som om, at problemerne bliver ved med at hobe sig op for Twitter. Og det kan i sidste ende betyde, at de må tage konsekvensen og dreje nøglen om.
Jack Dorsey er udskældt og for nylig gled han ud af den eksklusive dollar-milliardærklub – gisp! Samtidig bliver aktiekursen ved med at dale. Wall Street-analytikerne griner og aktionærerne ryster i bukserne.
Den utryghed spreder sig naturligvis til virksomheden, hvor de ansatte enten begynder at frygte for deres job eller søger videre til andre firmaer eller bare arbejde mere ineffektivt. Samtidig bliver det svært at trække nye hjerner til.
Men selvom det unægteligt ser svært ud for Twitter at kæmpe sig ud af sølet, så er det samtidig også svært at tro, at de ikke har en plads blandt de sociale medier. Twitter er på det nærmeste blevet en demokratisk institution, der lægger navn til revolutioner i mellemøsten. Samtidig er det blevet et umådeligt vigtigt værktøj for journalister under krisesituationer. Og for kunstnere er det blevet en central platform for eksklusive releases og fan-pleasing. Der er ikke nogen oplagt arvtager som mikrobloggingmedie, der kan levere nyheder i realtid.
Slutteligt er der selvfølgelig den mulighed, at Twitter bliver solgt, men det er heller ikke problemfrit.
3. Twitter bliver solgt
Der har før været snak om det, men Twitter er ikke til salg endnu. Det virker dog lige umiddelbart som det mest sandsynlige scenario. Et ejerskifte kan være den saltvandsindsprøjtning og nye energi, Twitter har brug for. Samtidig kan en ny ejer åbne for en lang række nye muligheder.
Hvis Twitter eksempelvis bliver overtaget af Alphabet – det tidligere Google – Apple eller Facebook, så har Twitter lige pludselig et helt nyt økosystem, det kan sprede sig i.
Men Twitters problem er også, at det er decideret svært at sælge. Når interesserede købere ser på om en given virksomhed er en god investering, så vurderer de primært potentialet for vækst og det er lige nøjagtig der, Twitter har det svært. Twitter tjener stadig mange milliarder, men det er muligvis ikke tilstrækkeligt for et meningsfuldt salg.
Hvis Twitter skal sælges, så ligner Alphabet umiddelbart det sundeste match. Alphabet og Google mangler et velfungerende socialt medie (Google+ tæller ikke), som de kan bygge ind i deres infrastruktur. Samtidig er Twitter også en form for realtids-vidensplatform, som er Googles grundlæggende produkter.
Læs også: Krisen hos Twitter når nye højder: Fire topchefer er smuttet