’Quantum Break’ vil både være tv-serie og spil og kikser begge dele

En aften på Universitetet, hvor hovedpersonen Jack Joyce skal se, hvad hans gode ven Paul Serene arbejder på, ender i et eksperiment, der slår fejl og viser sig at være starten på Monarch Solutions’ plan om – praktisk talt – at overtage verden.

Som spiller styrer du Jack Joyce, der bliver kastet ind i et eksperiment, der skal vise sig at ændre den måde, vi lever på i dag. Tiden bliver ustabil og er ved at bryde sammen. Da eksperimentet går galt, ender Jack med at kunne manipulere tiden, og det er op til dig, at bruge dine evner til at navigere gennem farefulde missioner for at holde Monarch Solutions og din gamle ven Paul Serene ansvarlige.

Det er præmissen for det Xbox-eksklusive ’Quantum Break’. Det er slået stort op, og måske endda lidt for stort.

Live action-serie

’Quantum Break’ prøver at gøre noget nyt med et computerspil. Som vi tit ser det i store AAA-spil, er der brugt rigtige skuespillere til at skabe karaktererne, hvilket giver et rigtig flot grafisk spil. I ’Quantum Break’ har de taget dette et skridt længere. Mellem de fem akter, som spillet er bygget op af, er der nemlig en live action-serie på fire afsnit.

Serien er meget professionelt produceret, og havde den ikke været på kun fire afsnit og ikke været så tæt knyttet til spillet kunne den lige så vel have ligget på Netflix. Jack Joyce spilles af Shawn Ashmore (’X-Men’-filmene) og hans geni af en bror af Dominic Monaghan (’Lost’ og ’Ringenes Herre’). Skurken Paul Serene spilles af Aidan Gillen (’Game of Thrones’), og faktisk fungerer serien ret godt som en udvidelse af spillets historie.

Afsnittene af serien bliver afspillet helt automatisk, når du har gennemført dele af spillet, som en hver anden cut-scene. Lige inden et afsnit får du to valgmuligheder i spillet: Skal du gøre det onde, eller det lidt mindre onde? Dette valg afspejler sig så i serien og den videre oplevelse i spillet. Dette lægger udviklerne Remedy Entertainment stor vægt på, men jeg tænkte ikke videre over det på noget tidspunkt. Det virkede lidt ligegyldigt for mig, om jeg valgte den ene eller den anden mulighed.

Serien er generelt ikke noget at råbe hurra for. Den minder lidt om ’24 Timer’, men i stedet for at Jack Bauer redder verden fra en atombombe, skal Jack Joyce redde verden fra, at tiden bryder sammen.

Langtrukkent gameplay

Ud over serien er ’Quantum Break’ også fyldt med cut-scenes. Faktisk er der så mange, at det ødelægger historien lidt, da man ofte bliver utålmodig og skipper scenen, så snart man får mulighed for det. Utålmodighed er generelt en gennemgående del af at spille ’Quantum Break’. Det føles aldrig rigtigt som om, at man får lov at spille spillet. Man bliver holdt så meget i hånden hele vejen igennem, at det næsten ikke virker som et spil, men en lidt ligegyldig interaktiv tv-serie.

Ofte skal du gå langt, mens der udspiller sig en dialog mellem Jack og en anden karakter, og det eneste, du skal gøre mellem én cut-scene og den næste er at sørge for at gå, trykke X her og der, og ellers væbne dig med tålmodighed. Når der er fjender er der x-antal, og du ved, hvornår du kan løbe videre, for når den sidste er død, er der en slowmotion-sekvens af denne fjende, der dør.

Gennem spillet skal du bruge en række evner, som Jack tilegner sig da et tidsrejseeksperiment går galt. Mens historien udvikler sig, udvikler gameplayet sig ikke det mindste. Med Jacks evner kan du stoppe tiden, spole tiden tilbage og aktivere et tidsskjold rundt om dig. Ved hjælp af disse evner finder man vej op af nogle kasser eller gennem en ruin, åbner en dør eller spoler tiden tilbage, så det er muligt at komme forbi en forhindring og dræbe de fjender, der står i vejen.

Eksempelvis skal du spole tiden tilbage og overhøre en vagt sige en adgangskode højt, eller stoppe tiden så det er muligt at løbe under en faldende bygning, inden den rammer jorden og afspærrer vejen for dig. Dette gør du ca. ti gange i løbet af de fem akter, og så er spillet slut.

Endelig dom

’Quantum Break’ skal spilles for historien. Det er svært at sige, at det er et dårligt spil som sådan for teknisk og grafisk fungerer det fint. Men det er helt tydeligt at det er den slags spil, hvor det er historien, der er i fokus og ikke gameplayet. Det er på ingen måde udfordrende og virker ret ligegyldigt at spille. Måske skulle producenterne have valgt at lave en serie på ti afsnit og droppet spillet fuldstændigt.

At spille ’Quantum Break’ er lidt ligesom at se en Netflix-serie, hvor det er OK, at du tjekker Facebook og spiller spil på din smartphone imens. Forskellen er bare, at du i ’Quantum Break’ aktivt skal åbne en dør her og dræbe nogle fjender der, så du tvinges væk fra telefonen. Det er langtrukkent og det er kedeligt.

Der er flotte effekter, og hvis man giver sig tid til det, er det en udmærket historie. Derfor er ’Quantum Break’ heller ikke nede at skrabe bunden. Alt taget i betragtning ender det altså på en lille 3/6 stjerner – mere kan det ikke blive til.

 

---

Godt

+ Godt grafisk udført.
+ Serien understøtter spillet rigtig godt.
+ Udmærket historie, hvis man væbner sig med tålmodighed.

 

Skidt

– Meget lidt udfordrende, grænsende til kedeligt.
– Under otte timers gameplay.
– Karakterens bevægelser virker ofte akavede.