Siden Tobias Birk Nielsen var helt lille, vidste han, at han var kreativ. Han vidste til gengæld ikke, hvad han skulle bruge det til. Så at han ved udgangen af 2016 skulle stå som et af Danmarks mest lovende herretøjsdesignerhåb lå på ingen måde i kortene.
At blive designer var faktisk aldrig hans drøm som barn, og passionen for at designe tøj opstod ved lidt af et tilfælde. I mangel på bedre søgte han for syv år siden ind på indkøbslinjen på Københavns Erhvervsakademi. Mest af alt for at chille med en ven, som også læste på uddannelsen, men det var her, Tobias for første gang blev præsenteret for designfaget.
Siden har han knoklet i døgndrift og ikke set sig tilbage, fortæller han med et stort, næsten forløsende smil på læben, da jeg møder ham i hans Vesterbro-lejlighed.
»Det var simpelthen så forløsende, da det endelig gik op for mig, hvad jeg virkelig brændte for. Og måske er det derfor, jeg siden dengang har embracet designfaget så meget«.
Den traditionelle vej
I modsætning til andre talentfulde danske menswear-designere som Reza Etamadi fra Muf10, Adrian Sølberg fra Randy og Emil Wæde fra Quisling, der alle har sat deres præg på 2016, og som er en del af den autodidakte designerbølge, som vi både ser blomstre på den danske og internationale modescene, valgte Tobias Birk Nielsen i 2011 at gå den traditionelle vej for at blive designer.
»Jeg havde brug for redskaberne for at udvikle mig«, siger han, da jeg spørger ind til hans uddannelse på Det Kgl. Danske Kunstakademi for Kunst og Design, og fortsætter:
»Branchen stiller godt nok ikke længere de samme krav til dens aktører, som dengang den blev født af store ikoner som Dior og Chanel. Dengang blev man vurderet på baggrund af sit håndværk. Sådan er det ikke nødvendigvis længere. Nu spiller indpakning, storytelling og iscenesættelse en lige så stor rolle«.
Alligevel fortryder han ikke, at han har taget den traditionelle vej. I sommers dimitterede han med et kandidatdiplom, masser af anerkendelse for sin æstetiske kunnen og en stor portion selvtillid i bagagen.
Han blev sågar belønnet med en pris for sin afgangs-SS17-kollektion, ‘Uniform of Great Hope’, ved Designers Nest-konkurrencen, der løb af stablen under Copenhagen Fashion Week i august. Men trods hæderen har det ikke været en nem beslutning at satse på sit eget brand – også selv om det netop er den beslutning, der står som hans klare højdepunkt i 2016.
»Jeg var meget i tvivl. Skulle jeg satse på mit eget eller tage et par år i et stort modehus?«, fortæller Tobias, der undervejs i sit uddannelsesforløb har fået flere interessante tilbud – dog vil han ikke fortælle fra hvem.
»Der har løbende været tilbud, og det ville selvfølgelig give værdifuld erfaring, men skulle jeg ind i et stort modehus i Paris, skulle jeg alligevel arbejde gratis eller til en minimal løn. Så hvorfor ikke bare arbejde for mig selv? Og den gode omtale og prisen har kun gjort mig endnu mere sulten på at opbygge mit eget«.
Afgangskollektionen bliver ‘kun’ et udstillingsvindue
Tobias Birk Nielsen har skulderlangt hår, og hans tøj er sort og løst – næsten helt Rick Owens-agtigt. Men trods designerens monokrome stil, er det ikke den æstetik, der præger hans afgangskollektion.
Det, der for alvor gør ham interesant, er hans evne til at distancere sig fra den skandinaviske minimalisme med et forfriskende take på streetwear. Kollektionen leger med lag-på-lag, leggins og spændende materialer og silhuetter. Den flirter med det melankolske og dystopiske, men formår samtidig at bringe stærke farver og mønstre i spil.
Som en samlet pakke er Tobias’ afgangskollektion langt mere spiselig, end de kollektioner som nyudklækkede designstuderende oftest kreerer.
»Når jeg selv har set afgangsshows, har jeg altid tænkt, woooow, hvor er det flot. Men jeg forstår det ikke. Så derfor prøvede jeg at gøre kollektionen mere ready-to-wear«, fortæller han, imens han understreger, at afgangskollektionen stadig har et element af designskolekunstværk over sig.
Hvem vil du gerne designe til?
»Faktisk vil jeg gerne designe til alle. Men det er klart, at der er nogle, der er mere modtagelige end andre. Det er unge mænd, der er interesserede i at tage stilling til deres beklædning og gider at have en holdning«.
Dit internationale udtryk henvender sig måske også til de typer, der tør lidt mere?
»Ja, der er mange af mine venner, som siger: Hvornår laver du noget, som vi kan gå med? Og jeg forstår dem godt. Allerede fra AW17 bliver det endnu mere anvendeligt. Men det handler jo også om at bryde det hele lidt ned. For selvfølgelig er den samlede pakke måske for voldsom for mange«.
Imens han guider mig igennem tankerne bag tøjet, bliver det også tydeligere og tydeligere, at afgangskollektionen er et projekt, der afspejler en række personlige følelser fra hans egen livshistorie.
»Den undersøger forholdet mellem dystopi og utopi og har til formål at navigere imellem de to poler for at finde håbet«, siger han og fortæller, hvordan han via sin lookbook og video til kollektionen forsøger at portrættere netop den følelse.
Så din afgangskollektion er faktisk blevet en afspejling af din egen livshistorie? At søge og finde håb i noget, som du gjorde med designfaget?
»Jeg italesætter aldrig selv kollektionen sådan. Det vil jeg lade være op til beskueren. Men det er klart, at der er nogle ligheder i historien, og der er noget forløsende ved at fortælle en historie med en kollektion og en lookbook«.
Efter sommerens præsentation af kollektionen under modeugen er opmærksomheden blomstret. Danske og internationale medier som italienske Vogue har rettet blikket mod ham. Det samme har indkøbere fra både London, Sydeuropa og Asien, men desværre kommer den ellers så lovende kollektion ikke til at blive solgt.
»Desværre var kollektionen ikke produktionsvenlig. Jeg skulle bruge for meget tid på at rekonstruere den. Så den kommer primært til at fungere som et udstillingsvindue«, siger han og fastslår, at AW17 forhåbentligt bliver den første sæson, hvor han kan vise en salgbar kollektion.
Lige nu knokler han for at færdiggøre den, så den kan præsenteres under modeugen i februar.
Vigtige rollemodeller
Tobias lægger ikke skjul på, at hverdagen som nyuddannet designer både er skræmmende, hård og vildt fed. Men han føler sig godt rustet til udfordringerne. Sideløbende med uddannelsen og sit eget projekt, der også har budt på en kollektion designet til Dry Magazine, har han arbejdet med design for spanske Boris Bidjan Saberi, Jean//phillip og Wood Wood. Og trods mærkernes vidt forskellige æstetiske ståsted, tager han særligt én ting med sig.
»Måske er det banalt, men at blive ved med at tro på sin æstetik er det vigtigste, jeg har lært. Og selv om Boris og Wood Wood er langt fra hinanden, så er fundamentet det samme. At være konsekvent og tro på det man laver«, fortæller han, imens han understreger, at rollemodeller som Karl Oskar Olsen fra Wood Wood er vigtige at spejle sig i som ung designer.
»Det er vigtigt at have nogle at se op til. Jeg kunne se, hvad Karl har gjort for at få tingene til at løbe rundt år efter år. Det tager jeg med mig«.
Og det er nu, de mange erfaringer fra både skolebænken og arbejdspladserne for alvor skal bringes i spil, for der er ikke plads til mange fejltagelser, når man er ny spiller i gamet, mener han.
»Jeg har taget hul på en hverdag, hvor der konstant skal tages faglige beslutninger. Og jeg tror ikke, man har mange skud i bøssen, så det gælder om at træffe de rette valg«.
Ja, jeg forestiller mig, at du som ny designer møder mange nye udfordringer og store beslutninger hver dag?
»Helt vildt. De mange nye kasketter, som jeg skal have på, matcher på ingen måde tiden, der er til rådighed. Med seks års studier og studiegæld til op over begge ører er der ikke ressourcer til at outsource. Alt fra design til produktion og præsentationsmateriale skal komme fra ens egne hænder«.
En helt anden udfordring som ny designer er vel også, hvordan man forholder sig til bæredygtighed, som er meget oppe i tiden?
»Helt klart. Det gør noget, at man ikke bare tonser tekstiler ned i indkøbskurven. Og det giver mig noget at tænke i de baner, når jeg designer. Når man laver produkter til et marked, der ikke mangler produkter, er man selvfølgelig nødsaget til at tænke over, hvorfor og hvordan man gør det. Jeg forsøger at tænke forskellige teknikker ind i min udviklingsfase. Særligt via re-tænkning af tidligere benyttede materialer. For eksempel brugte jeg 40 meter stout fra et installationsprojekt i min SS17-kollektion«.
Hvor drømmer du om at være om et år?
»Jeg drømmer om sindssygt meget! Først og fremmest at nå i mål med min AW17-kollektion, så jeg kan sætte større fisk i søen til SS18. Jeg har en masse projekter i støbeskeen, men det kræver selvfølgelig lidt medvind, før projekterne kan gro vinger«.