Lige nu er tiden, hvor mennesker med håbefulde miner og blanke øjne sværger at de vil stoppe med at ryge, tabe ti kg, lære at spille cello eller læse flere bøger. Vi har intet imod de klassiske nytårforsæt, men såfremt dit nytårsforsæt er lidt mere overkommeligt, nutidigt og helt konkret går ud på at få spillet flere computerspil, så er her en liste på ti spil, du kan se frem til i 2017 – uden at tage højde for forsinkelser.
1. ‘For Honor’
Der ligger tilsyneladende en uimodståelig trang i enhver spiludviklers hjerte: En trang til at se hvad der ville ske, hvis en samurai skulle slås med en viking. »Både katanaer og økser. Wow. Mulighederne er uendelige.« At vikinger og samuraier aldrig eksisterede på samme tid eller ikke ville have nogen åbenlys grund til at slås, lader ikke til at lægge en dæmper på trangen – tværtimod.
Nu gør Ubisoft alvor af drømmen, med deres stort anlagte ‘For Honor’, der udkommer til februar. Spillerne indtager rollen som riddere (for at gøre anarkronismen komplet), vikinger og samuraier og tæsker herefter hinanden til blods i det Ubisoft selv kalder en »shooter with swords«. Det er helt sikkert multiplayeraspektet, der kommer til at fylde mest i spillet, men tanken om at banke noobs i den tidsforvirrede sværdmalstrøm virker unægteligt ret tiltalende.
Udgivelsesdato: 14. februar
2. ‘Halo Wars II’
Real time strategy-spil siges normalt er være en ps-eksklusiv genre. Den hurtige klikhastighed og det til tider langsomme gameplay, er ikke et naturligt match for den lidt hurtigere action-spillestil, konsollerne råder over.
‘Halo Wars’ var et vellykket forsøg på at ændre den opfattelse. Spillet finder sted i det ekstremt succesfulde ‘Halo’-univers og lykkes med sin ambition om at lave et strategispil med samme cinematiske træk ‘Halo’-spillene er kendt for, og en involverende spillestil som balancerede strategispillets taktiske tæthed, uden at smide mindre erfarne (eller nørdede) spillere af.
Nu har Microsoft, seks år efter, bebudet efterfølgeren. Denne gang varsles en coop-kampagne, en multiplayer-mode med spillekort a la Blizzards megasællert ‘Hearthstone’ og en yderligere mulighed for fans af serien til at dykke endnu dybere ned i Master Chiefs hærgede og krigsramte rumfremtid.
Udgivelsesdato: 21. februar
3. ‘Mass Effect: Andromeda’
Det er fem år siden vi sagde farvel til Commander Shepard i den omdiskuterede (og lidt bizarre) afslutning på dette årtusinds hidtil største rum-opera i computerspilsform. Der har immervæk været en lille smule tomt i de fem år. Der har været et lillebitte sort hul i maven, og da ‘No Man’s Sky’ styrede lige lukt ind i et endnu større sort hul af sammenpresset skuffet forventning sidste år, blev det kun værre.
Men så! En lillebitte stråle af lyspartikler, der stålfast undslipper begivenhedshorisonten, og stråler klarere og klarere som en lille sol: ‘Mass Effect: Andromeda’.
I rollen som Pathfinder Ryder træder spilleren ombord på rumskibet Tempest og pålægges at udforske en hel ny galakse i menneskehedens tjeneste – udviklerne Bioware (med en lang og stolt tradition for spitzenklasse-actionrollespil) lover at open world-elementerne, som vi snusede til i den oprindelige trilogi, har fået en endnu mere central og udvidet rolle. Samtidig varsler de lige så dybe interpersonelle relationer, udbyggede dialogforgreninger og som altid muligheden for at føle sig som en kæmpestor badass når man udrydder den ene morderiske rumvæsen-horde efter den anden med solide fremtidsvåben og jedi-agtige psychic powers.
Yakkedy-yakkedy. H-Y-P-E. Hype. Kan du stave til det?
Udgivelsesdato: 21. marts
4. ‘South Park: The Fractured But Whole’
Der hviler en evig og ældgammel forbandelse over spil, der er baseret på film- og tv-serier. De bliver i allerbedste fald aldrig bedre end OK.
Med det in mente var der ikke rigtigt nogen, der så det komme, at RPG-veteranerne i Obsidian skulle producerer ‘South Park’-spillet ‘The Stick of Truth’ (og gøre det til et rollespil i samme ombæring). Der var endnu færre, der så det komme, at det faktisk skulle ende med at være et rigtig fint spil.
Men det blev det altså. Overraskende godt – og nu er toeren bebudet. Denne gang leger gutterne superhelte i stedet for elvere og orker og man kan (gisp!) vælge mellem at spille enten en mandlig eller kvindelig hovedperson. Den politiske ukorrekthed når stensikkert nye højder.
Udgivelsesdato: 31. marts
5. ‘Star Citizen’
‘Star Citizen’ er det allermest crowdfundede spil nogensinde. Svimlende summer er blevet doneret til spillets udviklere Cloud Imperium Games: Over hundrede millioner dollars har de modtaget i håbefuld forventning om det spil, de har lovet at levere.
Der er en mærkelig og underfundig risiko forbundet med crowdfunding – som ‘No Man’s Sky’ (undskyld, vi tæsker en død hest) beviste sidste år, kan det i sidste ende gøre mere skade end gavn, hvis hypen får lov at tage overhånd, men udviklerne bliver nødt til at hype deres produkt for at få spillere til at investere i det. Nuvel.
‘Star Citizen’ sælger sig selv på at være en udbygget og mangefaceteret multiplayer-oplevelser, hvis primære trækplastre er et avanceret økonomisk system (som i sidste ende skal styres af spillerne selv), et solidt fps-element og naturligvis de evigt seje rumkampe (hvis man ikke kan lide rumkampe, er man en hater).
Så må det briste eller bære. Vi holder vejret.
Udgivelsesdato: Endnu ikke fastsat, men spilbart i udviklingsfasen
6. ‘Warhammer 40.000: Dawn of War III’
Det siges, at Games Workshop (som ejer de intellektuelle rettigheder til ‘Warhammer’-universet), sender ækvivalenten til en kejserlig kommissær ud til udviklerne, når de allernådigst får tilladelse til at skabe et spil i ‘Warhammer’-land.
De er tungt bevæbnet med vetoretten til at råbe ‘stop idioter, I ødelægger det hele, I får ikke lov til at udgive skidtet«. Spiludviklerne har intet andet valg end virkelig lægge sig i selen.
Tilsyneladende virker det.
Relic Entertainment har en særlig evne til i deres fremragende ‘Dawn of War’–serie præcist at ramme den frygtindgydende og vagt forstyrrende blanding af dødsensalvorlig religiøsitet og kitschet (men skræmmende) rumfascisme som de kejserlige Space Marines lægger for dagen. Begejstringen kommer fra maven, og kryber derfra ud til resten af kroppen, til man kan smage orkblodet og lufte stanken af benzin fra chainbladen.
Udgivelsesdato: Endnu ikke fastsat, men i 2017
7. ‘Crash Bandicoot N. Sane Trilogy’
Der var engang, hvor alle større spiludgivere med respekt for sig selv havde en maskot. For Nintendo var det den uforklarlige, italienske spring-blikkenslager Mario og for Sega var det tempopindsvinet Sonic.
Sony ønskede egentlig ikke at have en sådan maskot, men det fik de alligevel i kraft af Naughty Dog-figuren Crash Bandicoot. Figuren er opkaldt efter lyden han laver, når han smadrer kasser, og det dyr han er – var han opfundet i Danmark, ville han således hedde Bang Punggrævling.
Crash blev en kæmpe succes, og udkom i et væld af forskellige spiltitler, hvor han forpurrer sin onde skaber Neo Cortex’ tilsvarende onde planer. Men i 2010 blev figuren sat i bero, og selvom vedholdende rygter ville vide at Crash Bandicoot lige om lidt ville gøre comeback, var der stilhed – lige indtil et remake af de første tre spil blev annonceret sidste år, under titlen ‘Crash Bandicoot N. Sane Trilogy’ til vild jubel.
Om de første tre arkadespil vil gøre sig godt i PlayStation 4-klæder er uvist, men alene nostalgifaktoren gør det interessant.
Udgivelsesdato: Endnu ikke fastsat, men i 2017
8. ‘Red Dead Redemption 2’
Ekstremt amerikanske Rockstar Games er nok bedst kendt for deres kæmpesucces ‘Grand Theft Auto’–serien med dens vanvittigt politisk ukorrekte voldsinferno, der chokerer både venstre- og højrefløj i cirka lige omfang – og ufortrødent bliver spillet til hudløshed af alle andre. Gangstere, den amerikanske drøm, våben og lækre, lækre biler i overflod.
Men måske i endnu højere grad elsket af fans, er det lige så amerikanske, men noget mere nedtonede 2010-spil ‘Red Dead Redemption’. I rollen som John Marston tager spillet spilleren med ud i den nordamerikanske ødemark i 1911, lige før den for evigt forsvinder, og tvinger både spiller og Marston til at gennemleve dennes tragedie. Melankolien var så tyk, at den kunne skæres. Og det virker.
Bare kig på denne sekvens, hvor José Gonzalez klagende mesterværk ‘Far Away’ uventet overrumpler spilleren, da Marston rider ind i Mexico og præriens omfang åbenbares.
Og nu kommer 2’eren. Næsten intet vides om spillet, men bare annonceringen fik spillets distributør, Take-Two Interactives, aktie til at stige med seks procent.
Udgivelsesdato: Endnu ikke fastsat, men i efteråret 2017.
9. ‘God of War’
Prisen for ‘spilfigur med allerstørst behov for et anger management-kursus’ må uden tvivl gå til ‘God of War’-seriens morder-skaldepande-protagonist Kratos. Med en blodtørst, der kun muligvis matches af Quentin Tarantino, myrder Kratos samtlige græske guder, helte, sagnvæsener og arkitektoniske vidundere (kolossen på Rhodos ryger som første boss i andet spil), kravler op af dødsriget en halv snes gange, og efterlader menneskeverden i ugudeligt superkaos, før han tilsyneladende kradser af i spil nummer 3.
Nu er han af ugudelige årsager tilbage i endnu et spil. Og denne gang står tilsyneladende den nordiske mytologis sagesløse indbyggere for skud.
Men vreden synes væk i den ti minutter lange E3-trailer som Sony smed efter de hungrede fans sidste år. I stedet virker Kratos overvejet(?), eftertænksom(??) og ikke mindst forstående(!?) omsorgsfuld over for sin søn, som ifølge udviklerne vil få en bærende rolle i spillet, som ser ud til at give spillerne endnu mere af de vanedannende voldsdanse fra forgængerne med tilføjelser af RPG-elementer. Om Kratos kan bære at blive en lille smule mere fornuftig, vil tiden vise.
Udgivelsesdato: Endnu ikke fastsat, men forhåbentlig i år
10. ‘The Last of Us Part II’
Nu bliver det en smule mere spekulativt.
I 2013 udkom Naughty Dogs spil The Last of Us. Det blev mere eller mindre enstemmigt kaldt ”det bedste playstationspil – nogensinde” af et kor af anmeldere, som priste historiens dybde, den stærke sammensmeltning af gameplay og univers, og karaktererne. Siden kom et hav af priser – og det var fuldt ud fortjent.
The Last of Us er et unikt og fantastisk spil, der formår at tilbyde en interessant, kompleks og voksen historie – uden at gå på kompromis med et interessant og udfordrende gameplay.
Og nu varsler Naughty Dog altså anden del af mesterværket. Detaljerne er meget sparsomme, men skuespillerne bag Ellie og Joel vender tilbage, og manuskriptforfatterne er også de samme. Derudover finder spillet sted fem år efter etteren, og hovedpersonen er i denne omgang Ellie. Glade gys herfra.
Udgivelsesdato: Endnu ikke fastsat, men forhåbentlig i år
Læs også: Ti indie-spiltitler vi glæder os til i 2017 – fra råhyggelig til traumatiserende