Designtalent bag Mø- og Jada-looks droppede kæmpesucces: »Det går alt for stærkt«

En scooter larmer i baggrunden, og signalet knitrer, da jeg får fat på Cecilie Jørgensen over telefonen. Det er en lun formiddag i Barcelona, hvor Cecilie arbejder fra sin systue, og før vi kan fortsætte samtalen, må hun finde et sted med bedre signal og mere ro.

Det er næsten helt metaforisk for den proces, hun har været igennem, siden hun som 18-årig bragede ind i danskernes bevidsthed med det allestedsværende CECILIE Copenhagen og partisanerprintet.

Det var i første omgang en drøm for en ung pige med store designerdrømme, men det populære print endte som en begrænsning for hendes vidtrækkende visioner. Hun valgte at træde ud af mærket, som stadig eksisterer i dag. Hun rev sig selv op ved rødderne og fandt roen i Barcelona.

Selvom CECILIE Copenhagen er opkaldt efter hende, er der langt mere Cecilie i hendes nye projekt Icon Visions, fortæller hun.

Set ud fra et designperspektiv var CECILIE Copenhagen meget strømlinet, hvor Cecilies nye projekt er mere eksperimenterende, som en lind tankestrøm, der bliver vækket til live i små, forgængelige kollektioner.

Kitschet 90’er- og start-00’er-æstetik har indtil videre været med til at definere de første Icon Visions-kollektioner med puffede skuldrer, pastelfarver, glimmer, silke og rhinsten som bærende elementer. Men står det til Cecilie, er æstetikken flygtig.

»Icon Visions kan se helt anderledes ud om et år. Det er vigtigt for mig, det ikke bliver holdt fast i en bestemt æstetik, siger hun.

»For mig har det været vigtigt med det her projekt, at jeg har kunnet mærke mig selv i det. At give mig selv tid til at finde ud af, hvor det skal hen. Det giver en frihed til at sætte sin egen dagsorden. Jeg kan udgive tøj, når det passer mig, og arbejde sammen med de mennesker, jeg synes er fede«.

Ligesom designet står den indstilling i skærende kontrast til CECILIE Copenhagen, der blev søsat, inden hun knap havde nået at navngive det, og hvor dagsordenen var styret af efterspørgslen.

»Jeg havde ikke rigtig nogen plan eller tanker om, hvilken vej det skulle gå. Efterspørgslen gjorde, at planen blev lagt for mig, og så skulle jeg bare hænge i og gøre, hvad jeg var nødt til at gøre. Der var ikke rigtig nogen anden vej«, fortæller Cecilie.

»Jeg var så ung dengang, og når man er ung, så stresser man let over det hele. Man skal nå så meget, være så dygtig, tjene så mange penge og komme til tops så hurtigt som muligt. Jeg lærte, at man ikke skal have så travlt med at opnå en masse ting. Man skal tænke sig om, inden man kaster sig ud i det, og huske at have sig selv med«.

Skulle have gået mere i skole

Åndehullet i Barcelona har været vigtigt. Ikke kun for sjælen, men også det kreative output.

»Hvis man bor i København, så glemmer man let detaljerne i ens omgivelser. Jeg skulle lidt væk, for at det hele var nyt for mig igen«, fortæller hun.

»I København ser man nogle seje typer på gaden, der går klædt på en bestemt måde, og man glemmer hurtigt, hvilke tanker og inspiration som faktisk kommer indefra. Barcelona er ikke særlig fashionable, og folk går ikke specielt smart klædt. Jeg havde brug for at komme væk og finde inspiration i de ting, man ikke normalt lægger mærke til«.

Men det er også vigtigt for Cecilie at slå fast, at hun ikke ærgrer sig over, at hun fik succes med sine partisanerkjoler, selvom det letgenkendelige print endte som en kreativspændetrøje.

»Når jeg ser på den proces, jeg var igennem med CECILIE Copenhagen, så lærte det mig i hvert fald en masse om, hvad jeg ikke vil lave«.

Hvis du kunne give dit 18-årige jeg et råd i dag, hvad ville det så være?
»Jeg ville sige, at jeg skulle lade være med at hade at gå i skole. At jeg skulle prøve at sætte mig mere ind i tingene, skynde mig mindre og fordybe mig mere. At jeg ikke skulle have så travlt og måle mig så meget op mod alle mulige andre, og at jeg i stedet skulle finde ud af, hvad jeg selv står for«.

Går det for hurtigt i branchen?
»Det går for stærkt, og man er nødt til at stoppe op og tænke lidt over formatet. Hvis man ser det at lave tøj som en kunstform, så er der bare ikke plads nok til, at man kan nå at tænke sig om«, forklarer Cecilie, der fra Barcelona har taget sig den tid og plads, industrien ellers ikke foreskriver, man har.

Mø i Icon Visions på Roskilde Festival i år.

Hun arbejder ret ukonventionelt uden for sæsoner og laver i stedet kollektioner i sit eget flow. Og det er ikke bare hendes egen arbejdsgang, hun forsøger at omdefinerer. Hun vil også ændre, hvordan forbrugerne tænker.

»Folk når ikke at tænke på, hvad det er for et brand, de støtter, eller hvad det står for. De vil bare se ud på en bestemt måde på Instagram. Det giver mig en underlig følelse i maven. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis selv helt forstår det. Jeg har bare brug for at stille spørgsmålstegn ved nogle ting og gøre det på en ny måde«, forklarer Cecilie.

Popstjerner i fanskaren

En af de måder, hun i stedet har fået Icon Visions frem på, har været gennem samarbejder med danske musikere. Heriblandt MØ, Gents og Jada. Og det synes at være et gennemgående tema for Icon Visions, at det appellerer til stærke, kreative personligheder.

»Da Jada skulle optræde til P3 Guld, kontaktede hun mig og spurgte, om jeg kunne være interesseret i at lave noget vildt tøj, der ville passe til hendes optræden«.

Cecilie kendte på daværende tidspunkt ikke til Jada, men efter at have forhørt sig i sin vennegruppe og snakket med Jada selv, var hun overbevist.

Jada i specialdesignet Icon Visions-outfit.

»Hun havde en vildt fed personlighed, så jeg tænkte, det ville være meget sjovt at arbejde lidt med det. Det gik vildt godt, og vi havde en god kemi omkring æstetik. Efter jeg havde lavet noget med hende, blev jeg kontaktet af Gents’ stylist, og så gik det lidt derfra«.

Det betyder dog ikke, at enhver musiker kan skrive til Cecilie for at få lavet specieldesignet scenetøj.
»Der er også musikere, jeg har sagt nej til. Jeg laver ikke noget med nogen, hvis jeg ikke synes, de laver noget musik, jeg kan lide og vil stå inde for – og som passer til Icon Visions som brand«.

Omvendt ser Cecilie ikke Icon Visions som et elitært eller ekskluderende brand. Faktisk synes hun, at tøjet skal være for alle.

»Jeg håber på, at folk, der køber mine ting, køber dem, fordi det vækker noget inde i dem, når de ser på det enkelte stykke tøj. Gamle som unge. Icon Visions har ingen alder og intet køn«.

Flere personer skal til

Cecilie har indtil videre haft mange hatte på med Icon Visions. For at kunne forme det og styre det i den retning, hun vil, står hun selv for produktionen og syr alt tøj, hun skyder selv billeder og er ansvarlig for events, musiker-samarbejder og installationer.

Du er meget hands on, og det er tydeligt, at brandet er 100 procent dig. Kan du blive ved med det, i takt med at brandet vokser?
»Lige nu har jeg virkelig, virkelig, virkelig travlt. Jeg er i gang med at forberede en kollektion, der bliver sat til salg i Wood Wood den 28. november. For mig har det været vigtigt det første stykket tid at have hands on, så jeg bedst muligt kan styre retningen og sætte universet rigtigt op«.

Alligevel er Cecilie åben for at få mennesker ombord på projektet.

»Hvis det skal vokse, og hvis der skal ske noget mere med det, så skal der flere personer til. Jeg er ikke verdensmester til alt, så jeg skal finde nogen, der er bedre til de ting, jeg ikke er så god til. Der er så mange dygtige unge mennesker, som jeg egentlig rigtig gerne vil arbejde sammen med«, forklarer Cecilie, der heller ikke er i tvivl om, hvad hun kræver af eventuelle samarbejdspartnere.

»Drømmescenariet vil nok være at finde nogle mennesker, der forstår, hvad jeg har lyst til, og som kan finde ud af nogle af de ting, som jeg ikke er så god til«.

Og de mennesker skal findes i København. Efter et år i det catalanske er Cecilie parat til at vende hjem igen. Parat til at forme og skabe det brand, hun altid har drømt om. På sine egne præmisser denne gang.

»Barcelona har givet det, jeg havde brug i forhold til at finde ro i den her nye designproces, men nu skal jeg også hjem igen. Nu har jeg været her længe nok«.