København har netop afholdt den første modeuge, siden coronakrisen landede og lammede hele den globale modeindustri på ganske få uger. Ugen, som normalt showcaser kommende sæsonkollektioner på runways og i et mere end almindeligt fashionabelt gadebillede ankom måske nok i nye gevandter med mundbind og digitale shows. Men selv om der både var talks om bæredygtighed og præsentationer af tidligere kollektioner. Ja, så var idéen meget den samme – at fremvise alt det nye, vi nu skal drømme om.
På produktionslagre verden over bugner det imidlertid stadigvæk med alt det tøj, der hen over foråret er løbet fra sin sæson. Og det vidner ikke bare om det overforbrug, branchen i årevis har oparbejdet. Det peger i høj grad også på de dårlige købsvaner, vi som forbrugere er med til at fastholde, lyder det fra Else Skjold, der er lektor, ph.d. i Design og Bæredygtighed ved KADK.
»Det er helt absurd at se, hvordan en hel modesektor hen over et forår er brændt inde med tonsvis af nyt tøj, fordi det er gået af mode. Det tydeliggør hele problemet med et system, der er så fikseret på sæsoner og tendenser. Et system, forbrugerne i årevis har købt ind på«, lyder det.
Sammen med modeblogger Johanne Stenstrup, der står bag den bæredygtige blog Bedre Mode, har hun netop udgivet bogen ‘Klæd dig bedre’. En guide, der skal inspirere forbrugerne til en mere bæredygtig garderobe med mindre tøjspild og større tøjglæde.
Covid19-krisen kan ses som en »sød, lille brandøvelse, som skal udstyre os med redskaber til den helt store miljøkrise«, siger de. Hvor vi før har talt om at fortsætte produktionen med nye og bedre materialer, skal vi nu først og fremmest tale om reduktion. Og det kræver både kræsne, kritiske og kreative forbrugere.
Tag stilling til dit tøj
Danskerne køber i gennemsnit 10,9 kg. tøj om året, hvilket er mere end en tredjedel højere end verdensgennemsnittet. Og det estimeres, at 70 procent af tøjet, i særligt vestlige garderobeskabe, udgøres af såkaldt passivt tøj. Altså, tøj der aldrig rigtigt bliver brugt. Og netop derfor starter rejsen mod en mere bæredygtig garderobe med alt det, du allerede har.
Hvis vi skal overproduktion til livs, må vi nødvendigvis også overforbrug til livs. Og det allermest bæredygtige tøj vil til hver en tid være det, der allerede ligger i skabet. Det, som ér blevet produceret, transporteret og købt, fortæller Johanne Stenstrup.
»Det handler om at tage stilling til sit tøj. Og det gør man ved at åbne sit klædeskab. På den måde kan du danne sig et overblik over, hvad det er, du ejer, og hvordan du har det med det«, siger hun.
Som forbrugere ved vi nemlig utrolig meget om, hvad vi godt kan lide. Vi har bare fået blæst ørerne fulde med nyt, nyt, nyt i så lang tid, at vi gang på gang glemmer det, fortsætter Else Skjold.
»Vi har jo allesammen tøj, vi altid har lyst til at have på – til arbejde, fest og sport. Der er altid noget, der er det bedste. Og man kan lære sindssygt meget af at se på det, der fungerer overfor det, der af den ene eller anden årsag ikke fungerer«, siger hun og fortæller, at når man ikke får gjort status over sit klædeskab, så ender man oftest med at gentage sine fejlkøb.
Vær kræsen
Da Johanne Stenstrup i sin tid startede Danmarks første bæredygtige modeblog, var det med tanken om, at man kunne købe sig til en bæredygtig garderobe, fortæller hun. Hele formålet var at lave en form for udvidet, økologisk shoppeguide. Men i virkeligheden var der ikke meget andet end certificeringerne, der havde ændret sig, fortæller hun.
»Det gik op for mig, at jeg stadig ikke var tilfreds med mit tøj og derfor konstant jagtede noget nyt. Det betød, at jeg havde en alt for hurtig gennemløbstid i min garderobe, selv om det var økologisk og ansvarligt produceret. Og så er man jo ikke nået så langt«, siger hun og fortsætter:
»Det er den her utilfredshed med garderoben, som vi længe er blevet fortalt kan fixes med et nyt stykke tøj. Men det kan den jo ikke. Det betyder ikke, at vi aldrig skal ud at shoppe. Men vi bliver nødt til at starte med det, vi har i forvejen«, siger hun.
Med bogen ‘Klæd dig bedre’ ønsker de at gøre det enklere at skabe en bæredygtig garderobe. Og netop derfor fylder shopping meget lidt i bogen, ligesom de tekniske aspekter af bæredygtighed – altså spørgsmål om selve produktionen af tøjet – ikke er noget, bogen beskæftiger sig videre med, fortæller Johanne Stenstrup.
»Det kan måske synes mærkeligt, fordi det jo er det, mange forbrugere går kolde i. Men vi vil gerne sætte fokus på, at det handler mere om, hvordan vi bruger vores tøj, end hvad for noget tøj, vi bruger. Vi skal altså tale mere om brug af tøj end køb af tøj«, siger hun og forklarer, at bogens første fem kapitler derfor udelukkende handler om det, vi har derhjemme.
Køb kritisk
Det er nemlig først, når vi har oparbejdet en kræsenhed, at vi bliver i stand til at tænke os om, når vi køber nyt, tilføjer Else Skjold.
»Vi skal være mere kritiske, når vi køber både nyt og brugt – særligt i en tid, hvor vi konstant bliver bombarderet med produkter fra højre og venstre«, siger hun og fortsætter:
»Noget af det, jeg har dokumenteret i min forskning, er, at når der sker skift i vores liv – vi flytter, skifter partner eller starter på et nyt job – så sker der nogle store skift i garderoben. Og derfor skal man blive bedre til at stille sig selv kritiske spørgsmål«, siger hun og fortsætter:
»Gør op med dig selv, hvorfor du køber. Har du brug for det? Har du allerede noget, der ligner? Og når du så står i en butik og får lyst til at købe noget – om det så er en genbrugsbluse til 25 kr. eller en designerkjole til 5.000 kr. – så spørg dig selv: Sidder den pænt? Ellers så lad være. Der findes masser af flot tøj, som klæder andre, men ikke en selv. Køb det, der gør«, siger hun.
Tag ansvar
Faktisk vil mange virksomheder gerne gøre det mere bæredygtigt, siger Else Skjold og fortæller, at de imidlertid står med køberne som »en kæmpestor blackbox«. De forstår ikke, hvad der skal få forbrugerne til at købe ind på deres bæredygtige tiltag. Så hvis man ønsker, at modeindustrien skal reducere produktionen massivt, ja, så må vi først og fremmest fortælle dem, hvad det er, vi vil have, lyder det.
Det kan nemlig opleves som en næsten urimeligt opgave som forbruger at skulle tage klimakampen op og modarbejde overproduktion i modeindustrien. Og det er derfor ikke et budskab i bogen, at forbrugerne direkte skal tage medansvar i modeindustriens skyggesider. Men er der én ting, man har et ansvar for – så er det sin egen garderobe, lyder det.
»Vi ved fra rigtig mange forskningsrapporter, at forbrugerne ikke rigtigt er villige til at investere i bæredygtige produkter, blot fordi de er bæredygtige. Vi er ikke klar til at betale for bedre arbejdsforhold og certificerede materialer – uanset hvor meget oplysning, vi får. Men er der noget, vi gerne vil betale for, så er det kvalitet. Og noget af det, vi kan se, er, at når folk ejer tøj, de elsker, så gør de alt det rigtige – bruger det meget, passer godt på det og reparerer det, når det går i stykker«, siger hun.
Sig farvel til trends
Egentlig er problemet ikke, at vi løbende skifter stil og præferencer i overensstemmelse med nogle strømninger i tiden. Men mere at modeindustrien får os til at tro, at det skal ske oftere end nødvendigt, siger Elske Skjold.
»De her konstante og kunstigt skabte trends, som branchen er drevet af. Det er dem, vi skal fralære os. For vi glemmer at tage stilling til, om de nu også er fede til os. Hvis der er noget, du ser pissegodt ud i, så er det da fuldstændig ligegyldigt, om det er tidens største trend«, siger hun og understreger, at det samme gælder for de trends, som modeindustrien kalder »tidsløse«.
»Ja«, fortsætter Johannes Stenstrup. »At tro at nogen kan diktere, hvad der holder i det lange løb, er noget rod. Det, der er tidsløst for dig, er ikke nødvendigvis tidsløst for andre. Og sorte t-shirts og blå skjorter er nok noget af det, genbrugsbutikkerne er oversvømmede med, selv om de bliver solgt under navnet tidsløst«.