Forfatter Thomas Korsgaard er et vanedyr. Åbner man hans køleskab, ser det næsten altid ud på den samme måde. Æg, spinat, gedeost, øl. Hans garderobe er overskueligt sort. Og så har han en regel om, at der altid skal stå en buket friske blomster derhjemme. Selv når alt andet sejler.
Ja, har Thomas Korsgaard først købt noget godt én gang, så vender han som oftest tilbage til det, fortæller den 24-årige forfatter, der i 2017 debuterede med romanen ‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’ inspireret af sin egen opvækst på en gård lidt uden for Skive. I foråret udsendte han, med veninden Frida Brygmann, en børnebog, og han har allerede kastet sig over endnu en roman.
Her fortæller han, hvor han lægger sine penge, og hvad de oftest går til.
Hvad har du senest købt?
»For et par uger siden mistede jeg min telefon, så jeg gik ind på Find My Iphone og konstaterede, at den lå et sted i Nørrebroparken. Der er sådan en funktion, hvor man kan skrive en besked, som folk så kan læse på skærmen. Så det gjorde jeg og bad om, at den blev indleveret i 7/11 ved Runddelen. Men efter at have besøgt samtlige butikker på Nørrebrogade fire gange hver, måtte jeg indse, at den var mistet. Så jeg har lige brugt en million milliard penge på en ny telefon«.
Hvordan har du brugt dine penge under corona?
»Jeg har ligesom været tvunget til at være hjemme og arbejde på min bog. Og når man skal være så meget hjemme, er mad en ret god måde at strukturere dagen på. Så jeg er begyndt at gå ret meget op i at lave mad og spiser nu meget punktligt kl. 8, kl. 12 og kl. 18. Og så har jeg købt en holahop-ring på 2,5 kg., så jeg også får noget motion. Jeg hader ellers sport, men er ret vild med at holahoppe … hvis det hedder det?«.
Hvad karakteriserer dine forbrugsvaner?
»Jeg er et vanedyr. Hvis noget fungerer, så holder jeg mig til det. Så jeg køber de samme sorte t-shirts, den samme Chanel-parfume, den samme tandpasta. Og i mit køleskab ligger altid æg, spinat og gedeost til en omelette. Kål og grøntsager til en salat. Og to hylder med øl og vin. Det skaber en tryghed, at det er det samme. Så kan jeg skeje ud, når jeg skriver«.
Hvad er dit bedste køb nogensinde?
»Min computer. Jeg fandt den brugt til 4.000 for fire år siden og har skrevet alle mine bøger på den. Det er sådan en lille, let MacBook Air, og det er sgu lidt af et mirakel, at den stadigvæk lever – sådan som jeg har smidt rundt med den«.
Hvad er dit livs dummeste køb?
»Det bliver muligvis det kørekort, jeg er i gang med at tage. Der er stadigvæk lidt lange udsigter til noget, jeg allerede har smidt 13.000 kroner efter. Egentlig tilmeldte jeg mig uden helt at vide, hvad jeg skulle bruge det til. Og selv om jeg nu efterhånden har indset, at det ikke ligefrem er mit talent, så har jeg været i gang i et år og brugt så mange penge på det, at jeg bliver nødt til at få det i land«.
Hvad betyder bæredygtighed for dig?
»Det er noget, jeg tænker over i den forstand, at jeg så vidt muligt prøver at købe ting, som jeg kan bruge og være glad for i rigtig lang tid. Så køber jeg eksempelvis et par virkelig gode bukser eller solbriller – noget, som måske er lidt dyrere, men i virkelig god kvalitet. Og når jeg har betalt lidt ekstra for mine ting, så passer jeg ofte lidt bedre på dem«.
Har du nogen laster på det område?
»Jamen, selv om jeg i det store hele forsøger at holde mig til det, jeg kan sætte pris på hele livet, så er jeg lidt udfordret af at være enormt impulsstyret. Jeg kan ikke stå for spot-varerne i supermarkedet. Og pludselig kommer jeg hjem med en bagepensel, et lille duftlys og en festhat, for … det kunne man jo praktisk talt godt få brug for. Jeg ved ikke, hvad fanden det er med de tilbud. Det hænger nok sammen med, at jeg er vokset op i en familie, der købte virkelig mange skrammelting, fordi ‘de var sjove’«.
Hvilke former for forbrug kan sætte dit pis i kog?
»Det kan en tur i Irma. Og det sker ikke så sjældent. Men alting er så pisse dyrt. Det koster jo nærmest 500 kroner at gå gennem den elektroniske dør. Og jeg bliver sur på mig selv, hver gang det sker. Det er skide lækkert og luksusagtigt, men hvis jeg går 10 meter længere, så står jeg jo i netto, hvor man kan købe ind til menneskepriser. På samme måde kan jeg blive sygt irriteret, når jeg vender tilbage til den café, jeg udemærket godt ved giver elendig betjening. Der er særligt et par caféer på Nørrebro (ingen navne nævnt), hvor ekspedienten sidder med sine fire venner, når man kommer ind, og man ikke rigtigt føler sig velkommen. Det er ikke, fordi folk skal hylde min ankomst. Men det kan ikke passe, at man skal føle sig i vejen, når betaler overpris for sin filterkaffe. Det er sgu for ringe. Men dummere er det, når jeg så står der igen dagen efter, fordi jeg er sådan et vanedyr«.
Går du op i mode?
»Nej, men jeg må stå ved, at jeg er et forfængeligt menneske. Så jeg går op i at se godt og velsoigneret ud. Men ellers er det ikke noget, der siger mig så meget. Der er nogle forretninger, jeg rigtig godt kan lide – som Acne, Arket og Hooha – hvor jeg ved, at jeg kan finde noget, der klæder mig. Det er med tiden gået op for mig, at det ikke er tilfældet med alt. Engang imellem sker det til gengæld, at jeg – i en tilstand af at tro, at jeg ligner de der modeller på billederne – kommer til at købe en eller anden gennemsigtig blondeskjorte eller et grønt skinnende sæt på nettet. Det er aldrig en god idé«.
Hvad vil du anbefale andre at købe?
»Bøger! Jeg synes, man skal gå oftere i boghandlen og kigge på bøger og så købe nogen, man virkelig får lyst til at læse. Og så skal man give bøger i gave. Jeg har selv nogle favoritter, som jeg køber, når jeg støder på dem, så jeg altid har dem til gaver. Mine egne go-to-butikker er Arnold Busck på Købmagergade, Bog & Idé i Nørrebro Bycenter og min yndlingsbutik – et stort antikvariat i Nordvest, hvor der tit er guld til ingen penge. Det er en fantastisk følelse at finde noget, som ikke længere bliver trykt og ikke er til at støve op andre steder. Jeg kan få et kæmpe kick ud af pludselig at støde på en digtsamling af Per Højholt, jeg ikke har set i evigheder«.
Er der noget, du nægter at kaste dine penge efter?
»Der er ingen tvivl om, at det ville være fantastisk for min økonomi at have en ejerbolig at betale af på – hvilket måske også kommer til at ske en dag. Men jeg nægter at blive del af det cirkus, det københavnske ejerbolig-marked er blevet, hvor priserne er pumpet helt i vejret, og man jo næsten skal være milliardær for at kunne købe en et-værelses. Den frihed, der ligger i at bo til leje, vil jeg ikke give afkald på. Jeg skal ikke arbejde tusindmillioner timer for at kunne skrabe sammen til huslejen, og så kan jeg smutte, når det passer mig«.
Hvis man ser bort fra prisen, hvad vil du så allerhelst eje?
»Når jeg sidder i det der teorilokale for at tage mit kørekort, så drømmer jeg om en stor, åben sportsvogn, som længe har været baggrunden på min mobil. Det kommer aldrig til at ske, men jeg er nødt til at fantasere om et eller andet for at kunne holde det ud. Hvis jeg havde sådan en, ville jeg køre til Dragør – ikke for langt – sætte mig nede ved vandet, spise et stjerneskud og så køre hjem igen«.
Hvad har du ejet i længst tid?
»Da jeg flyttede ind i min nuværende lejlighed for to år siden, havde jeg stort set ingenting. Jeg har simpelthen flyttet rundt så mange gange, at jeg over mange omgange har været nødt til at skille mig af med mine ting. Så udover min computer er det nok en lille nostalgikasse med billeder og breve«.
Hvad er dit næste køb?
»Det bliver nok en fødselsdagsgave til én af mine venner, der fylder år om nogle dage. Nok en smuk buket blomster. Jeg køber altid selv friske blomster til mit hjem. Det er en regel. Der skal altid stå en buket – også selv om alt andet sejler – og jeg henter dem ofte ved Mågegårdens Blomster på Frederikssundsvej«.