KOMMENTAR. Da jeg interviewede skuespilleren Besir Zeciri om kunsten at give gode gaver, spurgte jeg ham også, om han kunne finde på at give brugte gaver. Uden at virke afvisende så lød det ikke, som det var noget, han praktiserede.
Han var åben over for vintage-gaver, hvor alderen nærmest var et plus, men syntes nok ellers, at det blev lidt for nusset med brugt. Det er jo ærlig snak og nok en holdning, som mange kan nikke genkendende til.
Et par dage senere snakkede jeg med Lisa Joan Johansen, der deler grønne råd på Instagram-profilen ‘Bæredygtighed for begyndere’. Hun skriver altid ‘(gerne brugt)’ bag gaveønsker, hvis hun altså overhovedet ønsker sig fysiske ting. På samme måde opfordrede hun til, at man prøver at købe sine julegaver brugt.
Jeg har selv praktiseret den brugte livsstil i år, og faktisk er det at italesætte – eller skrive – at brugte gaver er okay, eller ligefrem foretrukne, et godt sted at starte. For mange er det nemlig højst sandsynligt ideen om, hvad andre mon tænker, som holder dem fra at købe brugt.
Tilladelsen til at give brugte gaver kan også åbne for en snak om, hvorfor og hvad vi egentlig giver i gave. Jeg tænker ofte, at det at vælge noget fra en udførlig ønskeliste og købe det kan blive meget upersonligt og kedeligt. Og selvom det er den samme gave, man ender med at købe brugt, så har rejsen frem mod den, og tiden brugt på at finde den, ofte gjort, at det hele føles mere personligt.
Hvis man for eksempel køber via Den Blå Avis eller i en genbrugsforretning, så har det ofte krævet noget tid og måske lidt mere tankevirksomhed. Og måske har man også lært lidt om vores forbrugsvaner undervejs.
For selvfølgelig er det stadig formindskelsen af nyforbruget, der er hovedformålet med at give brugte gaver. Der er så utroligt mange ting rundt omkring i de danske hjem, som bare står og samler støv, og som nærmest er så gode som nye. Tanken om, at de får nyt liv i nye hjem, er ret fantastisk.
Alt andet end cheap og nusset
Et andet positivt aspekt ved at købte brugt er, at det ofte er kvalitetsprodukter, der har de bedste vilkår i den verden og er mest eftertragtede – selvfølgelig. Og det fokus på kvalitet er noget, vi har brug for i en forbrugskultur, der i mange år har vægtet billig højere end holdbar.
For selvom det måske er tanken om, at tingene er lidt nussede, eller at det virker cheap, der stopper mange i at købe brugt, så er realiteten ofte modsat – ligesom vores voksende klimabevidsthed nok også snart fjerner den nærige misforståelse.
I år har jeg for eksempel købt AirPods, håndvægte og et massagesæde brugt til min kæreste i fødselsdagsgave. Det var ting, hun ønskede sig, og ting jeg fandt i virkelig velholdt stand, og som har virket perfekt i det nu halve år, hun har brugt dem siden. Eller, håndvægtene er vist ikke blevet brugt så meget ;)
Og ja, det er jo netop det, der er tilfældet med alt for mange af alle de ting, vi bilder os selv ind, at vi har brug for og køber/får. De bliver ikke brugt – eller kun i meget kort tid. Det gælder især, når man bevæger sig ind på luksus- eller hobbysegmentet. Alt fra espressoudstyr til symaskiner står nærmest ubrugte rundt omkring, og som tidligere nævnt er det helt fantastisk, at de ting kan få nye ejere, i stedet for at flere ting bliver produceret – for så at samle støv. Altså, når vi når dertil, hvor nok af os køber brugt, til at det kan påvirke produktionen af nye varer.
Et afsluttende ‘men’
Pointen er, at det bør være en kæmpe optur for alle involverede at give og få brugte gaver. Først og fremmest på grund af klimaaftrykket, men også fordi man måske ovenikøbet kan få lidt mere eller noget lidt dyrere, fordi det er billigere brugt. Altså, egentlig er jeg ikke fan af den tankegang, men det kan måske være en motivation til at tænke brugt i starten.
Sidste år gav min kæreste og jeg vores datter en brugt symaskine. I stedet for at ende med en halvsløj børneagtig startmaskine fik vi fingre i en rigtig god Pfaff, som hun sikkert kan have med sig ind i voksenlivet om mange år – og som min kæreste så også lige kan bruge i mellemtiden. Og den kostede ikke en formue, fordi den havde nogle år på bagen hos sine første ejere, men har kørt som en drøm det seneste år – og forhåbentlig mange endnu.
Og det føles også optur at kunne være med til at påvirke hende til at se genbrugte ting som et plus og en slags ubrugt ressource i stedet for som skrald på grund af nogle ridser i overfladen.
Jeg vil dog slutte med et lille men. For mens du nok har forstået min kæmpe thumbs up til at give brugte gaver, så synes jeg ikke, at man kan forlange af andre, at de skal give én brugte gaver. Man kan selvfølgelig opfordre dem til det – som Lisa Joan Johansen (og jeg selv) gør – men det kan både være frustrerende og tidskrævende at finde de helt rigtige gaver brugt.
For mig er det blevet en hobby af en art, men jeg er med på, at det for andre kan være årsag til endnu mere stress i en decembermåned, der for mange i forvejen truer med at sprænge barometeret.
Det skal dog nok også ændre sig på sigt. Inden for tøjbranchen kender vi allerede til flere og flere butikker, der gør brugtoplevelsen lækker. De har ofte handlet med luksusmode, men senest har vi set en butik som Rosy i København, der har taget mere standard vintagetøj og løftet det op på niveau med shoppingoplevelsen i en ‘rigtig’ tøjbutik med et skarpt kurateret udvalg i flotte rammer.
Den slags butikker vil der helt sikkert komme flere af, som igen vil gøre det mere overskueligt for alle at købe brugt – og som kan være med til at fjerne det nussede image (hvis det stadigt hersker). Det er kun et spørgsmål om tid. Heldigvis.
(Og så tager vi lige det der med slet ikke at ønske sig så mange ting hele tiden til næste år…)