Sidste år købte jeg (næsten) kun brugt – til gengæld er jeg blevet en shopaholic

DBA-app’en er blevet en fast del af min daglige cyber-hverdag, hvor det næste shoppingfix gemmer sig lige om hjørnet.
Sidste år købte jeg (næsten) kun brugt – til gengæld er jeg blevet en shopaholic
Genbrug er nok ikke en genvej til at få bugt med shoppelysten. (Foto: Justin Sullivan/Getty Images)

KOMMENTAR. Vi forbruger alt for meget, og det er ved at gå op for os – også selvom klimaudfordringerne næsten er blevet overskygget af covid-19 det seneste år.

Inden virussen blev det altoverskyggende samtaleemne, havde jeg truffet et valg. Jeg er ikke nytårsforsætstypen, men jeg havde alligevel besluttet, at jeg i 2020 kun måtte købe brugt. Altså jeg havde en løs regel om, at alt over 200 kroner, der ikke var dagligvarer, ikke måtte være nyt.

Da jeg gjorde status over lockdown-nytåret, var jeg faktisk lykkedes med mit mål – næsten i hvert fald. Jeg havde ønsket mig brugte ting i både fødselsdagsgave og til jul, men som jeg tidligere har skrevet, så synes jeg ikke, man kan tvinge folk til at bruge ekstra meget tid på brugtmarkedet, bare fordi man selv har valgt at gøre det.

Så ja, jeg modtog nogle gaver – og nogle byttede jeg og købte noget andet. Det drejer sig dog primært om et par jeans (store klimasyndere, selvom jeg købte fra svenske Nudie Jeans, der skulle være blandt de bedre valg). Og så kom jeg også lige til at bygge lidt med nyindkøbt trykimprægneret træ i vores sommerresidens.

Ellers så blev især Den Blå Avis min nye ven. Faktisk så god en ven, at jeg nærmest vil kalde mig selv lettere afhængig. Så selvom brugt er godt, så har mit år også lært mig, at overforbruget stadig er den største synder, og at genbrug ikke nødvendigvis kommer det til livs lige foreløbig.

Nedsætter genbrug reelt overforbruget?

I en simpel verden må et nyt køb erstattet af et brugt være godt for klimaregnskabet, men helt så enkelt er det næppe. Hvis det er din femte vinterjakke på et par måneder eller et andet unødvendigt køb, så fremtoner gråzonen. Ligesom det selvfølgelig også afhænger af, om der stadig bliver produceret lige så mange nye ting alligevel – hvilket en del research peger på.

Og det er mit 2020 nok også et eksempel på. Jeg har i år både købt en robotstøvsuger, en espressomaskine med tilhørende kaffekværn og en skaljakke til mig selv samt gaver som AirPods, en iPhone 8 og et keyboard igennem Den Blå Avis og andre kanaler.

Man kan sagtens gå shop-amok, selvom man handler brugt. (Foto: Andreas Rentz/Getty Images)

Det har føltes godt, men jeg er også langsomt blevet opmærksom på, at næsten ingen af de køb har været essentielle, ligesom de nok er blevet motiveret af den lavere pris, som brugtmarkedet selvfølgelig tilbyder.

Man kan altså argumentere for, at brugtmarkedet også kan være med til at øge forbruget af mere luksusprægede produkter – som en espressomaskine – blandt folk, der normalt ikke ville smide 10.000 kroner efter den slags. Dermed bliver nyproduktionen af espressomaskiner næppe påvirket af det. Der kommer bare flere maskinejere på markedet.

Jeg har været (og er) ekstremt glad for min espressomaskine under lockdown, ligesom den er kram, der nok skal holde mange år og ejere endnu. Faktisk har jeg allerede solgt kaffekværnen videre og købt en anden model – på DBA, selvfølgelig – men nu snakker vi jo om klimaudfordringerne.

Svært at gøre ‘det rigtige’

I modeverdenen stormer brugtmarkedet for eksempel frem, men produktionen af nye tekstiler nåede stadig nye højder i 2019. Det skyldes selvfølgelig også, at flere og flere mennesker vil være med i Vestens forbrugerræs, men under alle omstændigheder tydeliggør det, at trods et øget fokus på genbrug, upcycling og andre grønne buzzwords, så er problemet stadig, at der fortsat bruges flere og flere nye ressourcer.

Så jeg kan nok ikke bilde mig selv ind, at jeg har gjort den helt store forskel med mit genbrugsfokus sidste år. Som jeg skrev forleden, så skal jeg måske fokusere en del af min energi og tid mod noget, der kan skabe forandring for flere end mig selv – og måske en mere reel forandring.

Jeg føler dog, at jeg har lært lidt om mine forbrugsvaner – på godt og ondt. Det er et benspænd at købe brugt, hvilket tager luften ud af de fleste impulskøb, men samtidig er en app som DBA også bare endnu en kapitalistisk styret sag, der gerne vil holde dig til ilden med discover-sider, nyhedsbreve og den slags. Pludselig sidder jeg og overvejer en ismaskine, fordi det kunne jo også være meget fedt, og så kører bussen.

Det er med andre ord en kompleks verden, vi lever i, og det kan være svært at gøre ‘det rigtige’ – trods gode intentioner. Jeg vil stadig forsøge at købe brugt, men måske skulle jeg slette DBA-app’en og melde mig under fanerne hos Extinction Rebellion?

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af