’In the Dark: The Runaway Princesses’: I sheikens palads kan ingen høre dig skrige

En prinsesse sidder i vindueskarmen på sit tårnværelse i en yndig, pastelfarvet kjole med langt lyst hår. Hun skuer ud mod horisonten med et drømmende blik, idet hun sukker og siger: 

»Hvordan mon det er at være fri? Sådan… virkelig fri?«

Det er ikke kun i eventyr, at prinsesser ønsker, de kunne undslippe en klaustrofobisk tilværelse i kongerigets gemakker. I virkelighedens Dubai i de Forenede Arabiske Emirater er der kvinder, der vil risikere alt for at blive frie – endda livet.

’The Runaway Princesses’ handler netop om dem. Gennem fire afsnit deler The New Yorker-journalisten Heidi Blake flere uhyggelige beretninger om to prinsessers flugt fra sheikdømmets spændetrøje. Hun interviewes af den undersøgende journalist Madeleine Baran, der er vært på podcasten ’In The Dark’, som serien er en del af.

’In the Dark’-podcasten har siden 2016 endevendt hvordan autoriteter svigter ofre og pårørende i kriminalsager. Første sæson tacklede kidnapningen af den 11-årige Jacob Wetterling i 1989, der først 27 år senere blev knyttet til en gerningsmand. Sæson to så nærmere på Curtis Flowers, en mand der hele seks gange måtte gå rettergang for drabet på fire mennesker, men som i sidste ende fik renset sit navn (højst sandsynligt hjulpet godt på vej af ’In the Dark’). 

I begge sager blev der rejst gedigen kritik af de lokale politi- og retsinstanser. For det er ’In The Dark’s raison d’être at dokumentere, hvordan systemets svigt kan have ligeså grave konsekvenser for de involverede, som et drab, en forsvinden eller en global pandemi. 

I marts 2023 overtog The New Yorker podcasten. ’The Runaway Princesses’ er det indledende resultat af det samarbejde, en slags optakt til en kommende tredje sæson. Heidi Blake afdækker historien om prinsesserne, blandt andet gennem adgang til massive mængder breve, lydfiler og videoer. Det er værdifuldt kildemateriale, som også giver en auditiv nærhed til kvinderne.

Historiens uundgåelige overlægger er Dubais overhoved og de Forenede Arabiske Emiraters sheik, Mohammed bin Rashid Al Maktoum. En mand det er nemt ikke at kunne lide.

Sheiken er patriark med stort P. Udadtil giver han Dubai og omverdenen indtryk af, at han tror på kvinders plads i verden: Af hans mange døtre er én forsidemodel hos Vogue Arabia, én olympisk atlet og en anden kvindeforkæmper (på fars præmisser selvfølgelig). 

Men i mørket beordrer han tortur og indespærring af de døtre, der ikke vil leve under hans styre. De døtre er for eksempel Shamsa og Latifa, hvis gentagne og nervepirrende flugtforsøg er seriens narrative drivkraft.

Den fire afsnit lange serie lykkes ligesom sine forgængere med at sætte spørgsmålstegn ved den omverden, der gang på gang lader kvinder som Latifa og Shamsa i stikken. Det er skræmmende, hvordan sheiken øjensynligt altid kun er et opkald væk fra at løse sine problemer.

Blake retter opmærksomheden på FAEs skødehunde, herunder Storbritannien, der ikke engang vil efterforske en voldtægtsanklage begået i deres eget land. Et kort sekund ledes ens egne tanker også hen på Elvira Pitzner-sagen i vores egen andedam. Hvilken position tog den danske regering dér?

Midt i det globale cirkus står seriens egentlige hjerte, Latifa, hvis ukuelige mod, søsterkærlighed og livstørst er dybt inspirerende. Det er hende og Samsas historier, der gør ’The Runaway Princesses’ yderst lytværdig.

Du skal ikke forvente dig den store kreativitet, når det kommer til lyduniverset eller fortællestruktur, men derimod en historie fortalt lige ud af landevejen. Ikke desto mindre er den dog dybt forargelig – fremover vil de fleste disneyprinsessers livskvaler virke noget ligegyldige.

---

Kort sagt:
’The Runaway Princesses’ er en øjenåbnende fortælling om de Forenede Arabiske Emiraters globale indflydelse og magt, men mest af alt om dens prinsesser, der betaler en ubærlig pris for at ville være frie.