MIT PODCAST-FEED. For tiden søger Helin Erdem mod podcasts, der går imod informationsstrømmen og i stedet dyrker samtalen og nærværet.
»Nogle gange har jeg bare brug for, at folk bare snakker lort«, som hun siger.
»Jeg lytter nogle gange til nyhedspodcasts, men jeg synes også, at det kan være enormt overvældende at få så mange inputs hele tiden. Også når man arbejder i et hus som DR, hvor man hele tiden er omringet af, hvad der sker i verden«.
Erdem er uddannet fra DR’s talenthold og har blandt andet været med til at lave programmet ‘Flaskehalsen peger på’ samt YouTube-formaterne ‘I Helins hænder’ og ‘Helin bliver venner med’.
»Lige nu er jeg på en pause, hvor jeg lytter mindre til informative ting og mere til ting, der er mere hyggelige og absurde selskaber«.
Her deler Helin Erdem tre highlights fra sit podcast-feed, der svømmer mod nyhedsstrømmen. Fra interviews der føles hemmelige til den velkomne pruttelyd fra en shisha.
‘A Safe Place’
Lil Yachty har lavet en podcast med vennen MitchGoneMad, som ifølge Helin Erdem giver følelsen af at være en flue på væggen i rapperens soveværelse:
»Det føles ekstremt generøst, at det er hjemme hos ham selv. Og så elsker jeg, at de har en vandpibe. Altså de ryger bare shisha derudaf, og det resonerer jo bare helt vildt med mig og min Albertslund-nerve. Det er så sjovt, når der er lidt stilhed i samtalen, og man ligesom bare kan høre den der shisha-pruttelyd, når de inhalerer. Det giver virkelig noget komisk timing«.
»Jeg har altid godt kunnet lide Lil Yachty og hans kunstneriske identitet, der spiller meget på nostalgi og barnlighed, hvilket også kommer til udtryk i podcasten. Det er ret autentisk. Også i deres samtale, som er ret barnlig, men også viser et nuanceret mandebillede«.
»De siger nogle ret cancelable ting og joker også med, at de ikke vil canceles. Det er jo problematisk, men også forfriskende, at de er bevidste om deres strukturelle spalter og også selv slår ned på dem«.
»Der er også ret meget kærlighed. Det er rart at høre mænd snakke sådan til hinanden. Hvordan de roser hinanden og snakker om, hvordan de er hinandens forbilleder. Det emmer bare af kærlighed«.
»Hele stemningen er som at være til familiegrillfest med sine 32 kusiner og fætre, som man ikke har set i fem år, og så lige pludselig sidder man bare der sammen med de voksne, og så pludselig sidder man alene med sine kusiner og fætre på et værelse og lærer dem at kende på ny«.
‘Brake Check’
»Det er det jeg ville kalde, hvis ‘Napoleon Dynamite’ og ‘The Eric Andre Show’ havde et barn’. Det er et absurd kosmos i kaos«.
»Det er en podcast, der giver mig følelsen af at overhøre en samtale i toget, som det ikke rigtigt er meningen, at man skal høre. Sådan når folk sidder og hælder deres allermest private familiedrama ud og kriminelle ting, de har gjort, og man er sådan: ‘Du sidder et offentligt sted. vi kan allesammen høre dig’«.
»Det er viben af at sidde med hørertelefoner i, så ingen tror, at jeg lytter med, men alt er slukket, og jeg kan høre alt, hvad de siger«.
»Andrew Callaghan har en meget minimalistisk interviewstil, hvor han taler meget lidt om sig selv, men stadig markerer sin personlighed gennem sin timing. Det er meget en samtale på gæstens præmisser. Og gæsten tør virkelig at slå sig løs, fordi rummet ligesom er så fordomsfrit. Han har den her helt åbne, fordomsfri nysgerrighed, der gør, at han bare kan gøre sine gæster trygge nok til bare dele ud«.
»Jeg kan godt lide, at han giver folk lov til at opdage sig selv live«.
»Jeg tror han må være meget empatisk. Jeg synes, at han har en rigtig god fornemmelse for rum og mennesker. En rigtig god menneskekender. Men har også et ret godt overblik over, hvad er det der er brug for«.
‘Vennepunkt’
Helin havde én dansk podcast med, der er god, hvis man ligesom hende også kæmper lidt med venskaberne fra tid til anden.
»Den virker mere skrevet end de andre podcasts. Den er mere en konstruktion. Det er stadig et trygt og sårbart rum og også meget lærerigt og informativt. Der er en poetisk sans og en kunstnerisk nerve, som jeg sætter vildt meget pris på«.
»Værten Sofie Diemer formår at få nogle ret ærlige samtaler ud af sine gæster. Det er ret vildt, hvad hun kan få ud af dem, uanset hvem de er. Det er jo alle fra Sinan fra ‘Paradise Hotel’ til Anders Agger. Det der spektrum elsker jeg. Det er fucking Danmark for mig«.
»Jeg har altid syntes, at venskaber var ret intimiderende. Jeg har altid følt, at det var ekstraarbejde at skulle vedligeholde og planlægge og huske. Jeg har i forvejen 36 kusiner og fætre. Så en meget stor familie. Så det er måske også privilegeret af mig at sige«.
»Det er ikke fordi, at jeg ikke har nogen gode venskaber. Det har jeg, men når det kommer til at holde venskaber ved lige, så kommer der bare nogle andre forventninger, og så får jeg commitment issues på sådan en ‘Vi er ikke gift. Lad mig være. Jeg behøver ikke dukke op til din fisks begravelse’«.
»Det er en podcast, der på en måde konfronterer mig med, hvor dårlig en ven jeg er. Måske er det et kultursammenstød, måske er det bare mig, der er egoistisk«.
»Jeg er slet ikke sådan en, der skal være sammen med venner hele tiden. Jeg kan rigtig godt lide at være alene. At ligge helt vandret på mit gulv helt alene og se et eller andet eller bare tegne. Når jeg møder mennesker, der hele tiden har planer efter arbejde, så føler jeg mig ensom på deres vegne«.