’Massøren’ kravler ubehageligt langt ind under huden og bliver der
PODCAST. ’Helle’ taler med en uro i stemmen. Hun fortæller om en massage hos en alternativ behandler, der munder ud i, at massøren bevæger sig tættere og tættere på hendes kønsdele. Han rører ved hendes kønslæber, og »på et tidspunkt så stikker han så fingre op i mig«.
Jeg er syv minutter inde i første af seks afsnit af ‘Massøren’, en serie under DR’s ‘Mørklagt’-feed. Og det vender sig allerede i mig. Podcasten kommer helt tæt på. Den er umulig at lægge fra sig, men er lige så svær at høre til ende, fordi den simpelthen er fortalt, så det er næsten er som at være der selv.
Podcasten handler om en mandlig massør, der har udsat en række kvindelige patienter for krænkelser og seksuelle overgreb. Kvinderne fortæller indgående og i detaljer om alt det, de oplevede på briksen, og det er intet mindre end angstprovokerende at høre om.
Massøren har haft sin praksis i over ti år og de tidligste sager om seksuelle krænkelser i hans klinik begyndte tilbage i 2011.
De retssager, hvor massøren har siddet på anklagebænken, bliver undersøgt til bunds, og hans kriminelle handlinger bliver analyseret med hjælp fra en række dygtige ekspertkilder. Hans mistænkelige tilstedeværelse på de sociale medier bliver desuden sat under kyndig, journalistisk lup.
I afsnit 5 finkæmmes massørens digitale færden faktisk med så stor en grundighed, at podcasten ender med at afsløre ham i at have begået endnu uopdaget kriminalitet. Det er intet mindre end imponerende godt arbejde.
Vi vælter os i true crime-podcasts herhjemme, og jeg tror ikke, jeg fornærmer nogen, når jeg siger, at de ikke alle er lige velproducerede.
’Massøren’ er på øverste hylde sammen med P1’s ’Det perfekte offer’ og Radio4’s ’Den døde pige i lægehuset’. Det er dansk true crime, når det er allerbedst – velresearchet, godt monteret og med et dybere formål end at underholde os med mord.
Vært og tilrettelægger Merle Baeré har en behagelig stemme, og hun bruger den til både at fortælle nøgternt samt at interviewe sine kilder med empati, uden at det bliver for intimt. Det er professionelt uden at blive køligt.
Podcastens lydside er relativt afdæmpet. Der er ikke gået thriller-gys i den med ildevarslende hjerteslag og skrigende violiner, og det klæder den. Lyddesignet er i stedet simpelt med enkelte små fraser på klaver og en et lounge-agtigt beat, der gentages i slutningen af afsnittene, eller når der er spænding på vej.
De “små” fortællinger om kvindernes personlige oplevelser med massøren flettes sammen til den store fortælling om grænsen mellem alternativ behandling og krænkende adfærd.
For hvor går den egentlig? Hvorfor har vi ikke et klageorgan, der tager sig af sager, som udspiller sig hos alternative behandlere, når man eksempelvis kan klage til patientklagenævnet, hvis hændelserne sker i vores offentlige sundhedssystem?
Hvis man skal sætte en finger på en svaghed ved podcasten, er dens eneste spinkle aber dabei, at den ikke lykkes med at få den mandlige massør i tale. Som lytter savner man at høre hans side af sagen og må tage til takke med, at redaktionen har gjort alt, hvad de kunne for at få ham i tale.
Heldigvis spiller resten af klaveret overordentligt godt, og ‘Massøren’ fungerer på alle niveauer fra den store samfundshistorie om, hvem der fører tilsyn med alternative behandlere, til de ubehageligt intime førstehåndsberetninger.
Kort sagt:
Podcasten ’Massøren’ kommer både til at give dig kvalme og gøre dig klogere. Historien om en massør, der begår seksuelle overgreb mod kvinder i sin klinik, er både vigtig og imponerende godt fortalt.