ANBEFALING. Nogle gange er der styrke i tal. Man vil eksempelvis gerne have mange kilder på udbredt sexisme i musikbranchen. Men i en ny podcast er det lykkedes at skabe en nuanceret og velovervejet beskrivelse af dilemmaerne omkring samtykke og grænser i app-dating med kun én historie. Det virker som om, man egentlig var i gang med at lave en anden podcast, indtil én kilde dukkede op, der gjorde andre overflødige.
’Under radaren – et farligt match’ er lavet af blandt andre Sille Ugelvig, der tidligere har undersøgt opioidmisbrug i sin hjemby Ribe i den vellykkede ’Piller fra helvede’. Hertil kommer Emil Eusebius Olhoff-Jacobsen, der med ’Det perfekte offer’ tidligere nærmest har lavet den form, som danske true crime-podcasts om seksuelle overgreb støbes i.
Der drysses et par værtskommentarer fra Ugelvig samt ekspertbetragtninger ud over fortællingen, hvis lyddesign ikke er anmassende, for det, der gør det her til en ualmindeligt vellykket podcast er, at man har fundet en kilde, der både har en hjerteknusende historie, men også en voksen og reflekteret distance til den, der både gør den nemmere at lytte og relatere til.
Maria Josefine Konstantin Madsen – eller JoJo, som hun er kendt som på P3 og programmer som ‘Hånden på hjertet’ og ‘Carte Blanche’ – er ikke bange for at dele svære ting offentligt og har tidligere blandt andet åbnet op omkring at være i fertilitetsbehandling.
Hun fortæller over seriens tre afsnit en historie fra 2014, der nærmest rummer alle spørgsmål om grænser og samtykke, og de ti års afstand giver lytteren fornemmelsen af, at hun selv har været igennem alle stadier af selvhad og skyld for nu at være klar til at fortælle den med en bevidsthed om alle de ting, man kan skyde hende i skoene bagefter – hendes overgrebsperson havde sågar the nerve til selv at bidrage.
Kort sagt møder JoJo en mand på Tinder. De har det godt sammen og bygger stille og roligt en relation op. Men en nat tager han en beslutning om at tvinge sig selv på hende, i forbindelse med at hun sover i hans seng efter en aften, hvis stemning ikke var seksuel. Efterfølgende vil han bare gerne lige oplyse hende om, at det hele var hendes egen skyld.
Og når JoJo fortæller denne her historie er det ubehageligt. Ikke så meget fordi historien trækkes ud med uhyggelige detaljer, for det afholder den sig stort set fra. Det er mere fordi alt, hvad hun fortæller, er så pissenormalt og man vil nok have hvert sit sted i podcasten, der gør ondt i hjertet, fordi man kender det for godt.
At hun efter overgrebet er bange for »at ødelægge stemningen« er bare … hårdt.
JoJos historie er en af dem, hvor man er bange for at svare på alle de svære spørgsmål: Hvad man havde på, om man selv lagde op til det, om man sov der, om man havde flirtet med ham inden.
For hvis man vil, kan man være en lige så stor lort omkring denne her historie, som fyren selv var bagefter. Derfor er den modig. JoJo tager sin status som kendt og anerkendt og bruger den til at fortælle om trangen til at glatte ud i en situation, hvor andre kan påstå, at de var løbet ud for at ringe til politiet.
Og hun står imens fast på, at hun ikke fortjener den victimblaming, der måtte følge: »Jeg kan ikke se på nogen måde, hvad det er for signaler, jeg har sendt«.
Vi er desværre rigtig mange, der er JoJo, og hatten af for, at P3 gerne vil være med til at nuancere debatten om grænser og samtykke med en af de historier, hvor der kan svares højt og klart »ja« på alle spørgsmål i djævlens advokats cross og alligevel insisteres på, at konklusionen er den samme:
Man har aldrig ret til andres krop.
Første afsnit kan høres på diverse podcastplatforme. Hele serien kan høres i DR LYD.