‘Schrödingers Grrrl’: Ung kvinde lader sig lokke til hovedrolle i litterært fupnummer, men det kommer hun til at fortryde
ROMAN. Da en siciliansk teenagers sexdagbog ved navn ’100 tag med hårbørsten før sengetid’ blev en øjeblikkelig bestseller for 20 år siden, opstod der hurtigt en teori om, at en midaldrende mand måtte stå bag, for kunne en 16-årig pige virkelig have en så voldsom drift og svulstig pen?
Skeptikerne måtte æde deres ord, da Melissa Panarello senere sprang ud som bogens forfatter, og historien blev dermed både en lektion i sexistiske antagelser om litterær formåen og en tidløs påmindelse om, at en effektiv marketingkampagne med en ung, smuk og liderlig kvinde i fokus kan være alfa og omega for et bogsalg.
I Marlen Hobracks debutroman har en midaldrende mand rent faktisk skrevet en bog, der skal udgives som en ung kvindes eksplicitte autofiktion i et pr-stunt, der udelukkende er udtænkt af mænd.
Mara Wolf er en 23-årig depressiv kontanthjælpsmodtager, da hun bliver overtalt til at spille rollen som litterær underdog fra samfundets bund ved at lægge navn og krop til udgivelsen af et værk med selvbiografiske overtoner.
Da den slags (under)klasseskildring spækket med detaljerede beskrivelser af en ung kvindes aktive sexliv ikke vil sælge med en gammel, hvid mand som afsender, skal Mara fungere som bogens autenticitetsbevis plus den sande forfatters »anti-cancel-garanti«.
Maras plan er ellers at blive influencer, når hun lige finder sin niche, og selvom jobcentret truer, og regningerne hober sig op, findes der altid en kilde til håb i form af en evig strøm af pakkepost med køb på afbetaling:
»Jeg dvælede et øjeblik ved papkassen, betragtede den glitrende emballage, nød spændingen, der spredte sig i mig, men som nok skulle fordampe lynhurtigt igen, så snart pakken var åbnet. Fordi tøjets kemiske lugt bredte sig i rummer. Fordi polyesteret føltes billigt og kradsende.«
Selvom desillusionen måske lurer lige under overflade, rummer hver uåbnede Zalando-pakke potentialet for en livsrevolution – måske indeholder den netop dét outfit, der med den rigtige pose og det rette filter vil give de livsnødvendige likes og reaktioner.
For Mara vil ses, men på den rigtige måde, og det kræver penge i den her bitcheconomy, hvor man er dømt ude, hvis man ikke har råd til de rigtige produkter. Derfor siger hun ja til tilbuddet, selvom hun egentlig er mere optaget af Instagram og sin kærlighedshistorie med Paul, som hun har besluttet er den rette, alene baseret på hans SoMe-profiler.
Hun er lykkeligt uvidende om, at Paul kun er med på legen, så længe han og Mara bor i hver sit land, da han hverken kan udstå kvinders kropslugt eller -behåring.
Efter udgivelsen viser Mara sig som et naturtalent i rollen som usandsynlig forfatter, men selvom hun endelig får sin højtønskede synlighed, er den nu uden for hendes kontrol og i hænderne på et maskineri, der får pr-stådreng af at fotografere hende foran et trøstesløst betonbyggeri – det oplagte »billede på en prekær eksistens«.
Selv pengene, der følger med succesen, mister hurtigt deres glans, da forbrugerismens løfte viser sig at være lige så hult, som når Paul via Messenger proklamerer, at han ville svømme over den engelske kanal for Maras skyld.
Troen på den dyre makeups effekt og online-kærestens forelskelse kræver fysisk afstand og et fotofilter – opleves de tæt på, står det klart, at de ikke er investeringen værd.
Så da den umiddelbare ekstase over at have overskud på kontoen har lagt sig, stiger apatien i takt med købekraften, og efter hvert litterære arrangement, står hun kun tilbage med skammen og hudkløen fra prismærkerne på sit nye tøj.
De fleste karakterer portrætteres med raffineret giftighed og lige den rette dosis karikatur til, at der står noget på spil, og man ikke kun sluger romanen for dens sylespidse satire, der nok særligt går ud over de mandlige karakterer – fra Maras vendekreds, pr-agent og en forsmået mand med egne kunstneriske ambitioner, der med et ”fanbrev” giver et pragteksempel på forfatterens evne til at fremstille det skrøbelige mandeego:
»Du fratager andre (bedre) forfattere muligheden for at blive udgivet! Jeg selv har for eksempel skrevet romaner i årevis, og sommetider spørger jeg mig selv, hvordan man efterhånden skal begå sig for at blive udgivet på et seriøst forlag. Jeg vil ikke antyde noget, men man ser jo tydeligt, at du har knaldet dig til tops.«
Flere aspekter af den moderne læser bliver også udstillet, fx når et woke publikum i deres kritik bruger vigtige begreber som sexisme og klassefjendskhed, men faktisk bare føler sig personligt truffet over fremstillingen af deres eget segment eller køn.
Bogens titel referer til tankeeksperimentet Schrödingers kat, hvor en kat i en kasse med en atomkerne formår at være levende og død på samme tid, så længe kassen er lukket, og dyrets tilstand ikke kan observeres.
Kassen er i Maras tilfælde Instagram, som bliver et rum, hvor hun med brugernavnet Schrödingers Grrrl er fri til at være både autentisk og kunstig, så længe rummet holdes lukket. Det samme kan ikke siges om pr-stuntet, hvor døren til bedraget står på vid gab og inviterer både Mara og læseren indenfor til selvransagelse.
Kort sagt:
’Schrödingers Grrrl’ spidder elegant og underholdende en hyklerisk kultur, der higer efter det autentiske, men kun kan fordøje det gennem et nøje indstillet filter.