Nogle af spørgsmålene i ‘Emmas politiske podcast’ er så dumme, at det grænser til det forbløffende

PODCAST. Vi når ikke mange episoder inde i Emmas Thomsens netop afsluttede podcastserie ‘ Emmas politiske podcast’, før hun – om end på banal vis – leverer en helt korrekt politisk analyse. Og det på trods af, at hele præmissen for programmet er, at hun ikke ved noget om politik.
Værten, kendt fra og som ‘Akavet, Emma’, har besøg af Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, som taler om at undgå en ny krigsskat for at finansiere oprustning af forsvaret.
»Det er ligesom om, at så snart skat kommer ind over, så bliver du sådan lidt…«, siger Emma Thomsen og viser sine håndflader på en forsvarende facon.
»Touchy?«, spørger Ole Birk Olesen.
»Ja, det er touchy for dig«, svarer Emma Thomsen.
Og det er jo en fuldstændig korrekt iagttagelse: Ole Birk Olesen kommer fra et parti, der famøst ønsker, at danskerne har flere penge mellem hænderne, og bliver naturligvis lidt touchy, når snakken falder på nye skatter.
Man kunne dog måske forestille sig, at elever på udskolingsniveauet også har den slags politiske indsigt. Men i dette tilfælde kommer analysen fra 29-årige Emma Thomsen, som vil underholde folkevalgte og podcastlyttere med sin politiske uvidenhed.
Men fred være med, at hun ikke har politisk indsigt som en anden Arne Hardis eller Noa Redington. For til gengæld har hun personlighed.
Faktisk er hun sprængfyldt med det. Og det er netop hendes lidt besynderlige og kejtede natur, der gør hende til en attraktiv vært, ligesom i den podcast hun har slået sit navn op på.
Og som med alle gode brands, skulle hendes selvfølgelig også vokse. I dette tilfælde via ‘Emmas Politiske Podcast’ – eller bare ‘EPP’, som de har forkortet det til hos Podimo.
I stedet for at tale med kendisser har Emma Thomsen gennem 10 afsnit kun interviewet politikere med én mission for øje:
Hun ville turde at stille de dumme spørgsmål.
Det må man sige, at hun er nået i mål med.
»Mette og Lars er jo på team sammen!«
Emma Thomsen forklarer i introen, at hun træt af at nikke genkendende i samtaler om politik over en bred kam, selvom hun slet ikke forstår noget af det.
Men heldigvis for Emma Thomsen – og hendes nye podcast – er nogle af de mest profilerede folkevalgte politikere klar på at besvare hendes dumme spørgsmål.
Og det er faktisk forbløffende, hvor lidt hun forstår om selv kraftigt belyste emner som den udenrigspolitiske krise, forskellen på venstre- og højrefløjen og andre – skulle man tro – elementære aspekter af dansk og international politik.
»Er du Team Lars eller Team Mette?«, spørger hun flere af sine gæster underforstået, at hun tror, at de Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen er de eneste statsministerkandidater.
Det reagerer Ole Birk Olesen forståeligt lidt overrasket på:
»Mette og Lars er jo på team sammen!«.
Det er Emma Thomsen tilsyneladende helt forbavset over. Hun ved faktisk ikke, at Socialdemokratiet og Moderaterne er i regering sammen. Og der er utallige eksempler på, hvor lidt indsigt hun har i den politiske verden.
Hvis man kigger på det isoleret set, er Emma Thomsen ekstremt modig, når hun udstiller sin egen uvidenhed i så voldsom en grad, som det er tilfældet i ‘EPP’. Og så gør hun det endda i selskab med folkevalgte politikere.
Det er så vildt, at det i sig selv er en kæmpe kvalitet.
Og ikke bare er politikerne konsekvent tålmodige og villige til at forklare selv simple ting som forskellen på højre- og venstrefløjen. Det virker også som om, at de alle hygger sig gevaldigt i Emma Thomsens selskab. Nærmest så meget, at det nok vil provokere visse grene af den danske journaliststand.
Det kan man måske godt forstå. For værten bruger så godt som ingen tid på at stille kritiske spørgsmål til de mennesker, der introducerer hende til magtens inderste kamre.
Måske man ikke kan forvente, at Emma Thomsen med sin nuværende politiske paratviden har kompetencerne til at følge op på kritiske spørgsmål. Men når målet er at turde udstille sig selv for at blive klogere, kunne det klæde både hende og programmet, hvis en redaktør i ny og næ mindede hende om at være konsekvent.
Mission complete
Det er uvist, om Emma Thomsen også står for podcastens timestamps – altså de korte beskrivelser af emnerne i afsnittene, der vises på tidslinjen i appen – men i episoden med løsgænger Jeppe Søe står der »Jeppe Kofods baggrund og politiske karriere« i første markering.
Hendes uvidenhed sniger sig altså ind selv i de mindste detaljer. Og når selv en simpel tidsmarkering blander Jeppe Søe (løsgænger og tidligere medlem af Moderaterne) og Jeppe Kofod (tidligere folketingsmedlem og udenrigsminister for Socialdemokratiet), bliver det næsten symbolsk for podcastens lemfældige forhold til politisk substans.
Det skaber en helhedsoplevelse af en podcast, der påstår at ville blive klogere på politik, men mest af alt virker interesseret i at underholde og bevare sin blanke facade.
Samtidig opstår paradokset, at Emma Thomsen unægteligt vil lære noget undervejs og dermed langsomt undergrave hele podcastens eksistensberettigelse.
Det er desuden nævneværdigt, at Emma Thomsens lidt aparte personlighedstræk får hende til at minde forbløffende meget om virale kvindelige værter fra udlandet. Primært bliver hun sammenlignet med den kejtede flirter Amelia Dimondelberg fra YouTube-sensationen ‘Chicken Shop Date’, men særligt er ligheden med Bobbi Althoff fra ‘The Really Good Podcast’, som også har slået sit navn op på at lave akavede interviews med kendisser, slående
Den tydelige parallel gør det svært at regne ud, hvor meget af det, der foregår i Emmas Thomsens programmer, er autentisk, og hvor meget der er en rolle. Det ene behøver ikke nødvendigvis være bedre, end det andet, men det er en overvejelse, der flere gange opstod hos undertegnede.
En veninde skrev til mig, mens jeg udarbejdede denne anmeldelse, at hun slet ikke kan lide ‘Emmas politiske podcast’. Hun er træt af formater, hvor uvidende mennesker tror, at det gør dem interessante, at de ikke ved noget. Og det er jeg tilbøjelig til at give hende ret i, for det kan være virkelig irriterende.
Men læser man kommentarsporet i Podimos app, er der flere, der føler, at de rent faktisk får noget ud af at lytte med.
»Jeg tror, jeg har lært mere om politik i det her afsnit, end jeg gjorde i hele min skolegang«, skriver en bruger endda.
Så må missionen jo siges at være lykkedes. Selvom det godt kan være lidt irriterende.
Kort sagt:
Akavede Emma Thomsen vil komme sin politiske uvidenhed til livs ved at tale med folketingspolitikere. Undervejs skaber hendes dumme spørgsmål en en besynderlig ramme, hvor nogle lyttere tilsyneladende lærer noget, mens andre nok vil blive irriterede over tempoet.