Copenhagen Fashion Week: Lala Berlin var råt i Rådhuset – men også feminint

Copenhagen Fashion Week: Lala Berlin var råt i Rådhuset – men også feminint
Foto: Copenhagen Fashion Week

Lala Berlin bragte igen Berlin til København med sit show i Rådhuset. Med et råt – men stadig feminint – cool-girl-look sendte Leyla Piedayesh sine modeller ned af catwalken iført berliner-punkede netstrømper, korte nederdele, plyssede striktrøjer, store jakker og lange kjoler.

Feminine detaljer som slidser i siderne på buksemodellerne, perlebroderinger og halvgennemsigtige kreationer sørgede sammen med materialer som velour og glitterstof for en balance med den rå berliner-æstetik, brandet er så kendt for. Print og strik var også gennemgående elementer i kollektionen, der primært var holdt i sorte, hvide, blå og grønne nuancer.

De forskellige sæt var gerne tilsat et par sneakers og en ‘Lala Berlin’-cap eller beanie, der bankede kollektionens urbane look på plads og bandt de mange forskellige materialer og silhuetter sammen. Modellerne havde også fået en god bunke guldfarvede smykker og piercinger fra Maria Black på sig, som på bling-agtig vis understregede de andre hiphopelementer.

Showet endte med, at alle kunne træde op på catwalken for at komme tæt på tøjet og tage billeder af modellerne, der positionerede sig omkring de blå og gule blokke, der stod som søjler på langs med den elektrisk blå catwalk.

lalaberlin1
 
Showets højdepunkt
Mobiltelfonernes kameraer begyndte tydeligvis at klikke højere, da kollektionens plyssede strikdesigns kom ned ad catwalken. Leyla Piedayesh kan tydeligvis stadig styr på sit strik.

Showets største overraskelse
Énærmede kjoler og trøjer virker normalt, som om de er reserverede til den røde løber og galante cocktail-events, men de formåede alligevel at fremstå både cool og hverdagsvenlige.

Læs også: Hele vores dækning af Copenhagen Fashion Week

 

lalaberlin2
 
lalaberlin6
 
lalaberlin5
 
lalaberlin4
 
lalaberlin3

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af