Grafiske statements: Fem trøjer med (foto)grafisk tryk til herrerne

Giv din garderobe lidt humoristisk kant med grafiske print.

jwanderson
J.W. Anderson
Crewneck-sweatshirten fra designerens galaktisk inspirerede forårskollektion er fremstillet i en lækker, kraftig kvalitet. Der er noget afvæbnende kitschet over det lo-fi print med to mælkevejsomgivede spacedogs og teksten ’Orbital Flight’, som selvfølgelig ikke kan undgå at lede tankerne hen på rumhunden Laika og filmen ’Mit liv som hund’.
2.125 kr. hos Trés Bien
driesvannoten
Dries Van Noten
En skjorte med et fotografisk tryk af Hollywoods måske største modeikon, Marilyn Monroe, og et slæng af besatte fotografer kunne nemt gå hen og blive lidt kitschet. Men ikke i hænderne på Dries Van Noten. Det monokrome design putter en dæmper på printet, så skjorten både egner sig til hverdag og fest.
2.290 kr. hos Selfridges
rafsimons
Raf Simons
Designeren udgav i 1999 bogen ’Isolated Heroes’ sammen med fotografen David Sims. Den indeholdt Sims’ portrætter af unge, britiske fyre klædt i Simons-designet tøj. Spol 17 år frem, og makkerparret har udgivet en minimalistisk – men rammende – kollektion med tryk af de gamle portrætter, som for eksempel ovenstående t-shirt. Den kunne godt blive et samlerobjekt. Findes også i sort.
2.599 kr. hos Storm
bloodbrother
Blood Brother
Det britiske brands designs er stadig ikke nået helt ind over Danmarks grænser, men det gør de forhåbentlig snart. Mærket har en skarp grafisk og moderne designsans, der blandt andet kommer til udtryk på den langærmede t-shirt med udklippede avisskrifter og overlap af naturbilleder og vilde dyr, som en kommentar til overpopulation, artsudryddelse og miljøkatastrofer.
750 kr. hos Blood Brother
openingceremony
Opening Ceremony
Humberto Leon og Carol Lim fejrer deres begejstring for fotografiet og ’The Kodak Moment’ med en række designs dekoreret med Kodaks farvefulde, grafiske motiver, der blandt andet byder på denne filmstrip-inspirerede sweatshirt i kraftige nuancer.
1.500 kr. hos Opening Ceremony

Læs også: Frem med solbrillerne: Seks flotte par til herrerne

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af