The New York Times sætter fokus på fængselsarbejdskraft efter Carcels Twitter-shitstorm

Men er kvinderne ikke også bare billig arbejdskraft for jer? Det spørgsmål stillede vi Carcel for to og et halvt år siden , da det danske tøjmærke lancerede deres fængselsproducerede designs.

»Bestemt ikke, faktisk tvært imod. Vi tror på social bæredygtighed, hvilket er grunden til, at vi har valgt en produktionsvej, som er koster mere end en traditionel. Vi investerer selv i uddannelse, nye maskiner og i gode lønninger. Vi tror på, at folk både vil have kvalitet og lækkert design, som gør en forskel i verden«, svarede Veronica D’Souza, den ene af brandets to grundlæggere dengang.

Men det var netop det spørgsmål, der i sidste uge sendte Carcel ind i en Twitter-shitstorm. En ny kampagnefilm ramte internettet og fangede på en eller anden måde mange menneskers opmærksomhed – og de var sure. Især på at Carcel kalder sig et etisk modebrand, men betaler deres fængslede arbejdskraft en forholdsvis lille andel af deres indtjening.

Lige meget hvor transparante og åbne, Carcel prøvede at være, kunne de ikke stilne stormen, men nu har The New York Times publiceret en artikel, hvor de tager et nærmere kig på den komplicerede historie omkring fængelsesarbejdskraft med Carcel som et af hovedeksemplerne.

Det må formodes, at artiklen har været under udarbejdelse, da Carcel-stormen pludselig slog ned, men artiklen forholder sig også til den, og uden decideret at tage side har avisen snakket med flere kilder fra fagforeninger og fængselsansvarlige til Pietà, et andet brand der bruger peruvianske indsatte til at producere tøj, og nogle af de fængslede kvinder som i øjeblikket arbejder for Carcel – og altså D’Souza og Carcel-designeren Louise van Hauen.

»Ofte bliver disse kvinder sat i fængsel, så løsladte, men kæmper med at finde måder at forsørge deres børn på, og så starter kriminalitetscyklussen forfra«, fortæller D’Souza blandt andet til The New York Times. »Systemet var tydeligvis ødelagt. Det fik mig til at tænke på, at vi kunne skabe en ny model, der måske kunne bryde den cyklus«.

Generelt fremstiller artiklen Carcels måde at gå til brugen af fængselsarbejdskraft som bedre, end hvordan den har været igennem historien, og selvom det er tvivlsomt, hvor mange af de sure Twitter-brugere der kommer til at læse den, så kan den måske sætte brandet på ret kurs igen.

Alligevel har shitstormen allerede haft en betydelig effekt på brandet. Som The New York Times beskriver har Carcel måtte stoppe sin handel med USA, hvilket blandt andet inkluderer den indflydelsesrige luksuswebshop Net-a-porter, fordi det i USA er ulovligt at importere varer produceret af indsatte. Carcel arbejder dog på at få en særlig tilladelse fra de amerikanske myndigheder.

Du kan læse hele The New York Times-artiklen HER.

Læs også: Kim Kardashian og Fashion Nova er måske blevet fanget med fingrene i kagedåsen