- Roskilde Festival: 10 kunstnere, vi drømmer om at se på Orange Scene næste år
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Brudevalsen
De sortklædte og langhårede drenge har sammensat bandet med det noget utraditionelle navn Brudevalsen. Man foranledes til at tænke på en midnatsbegivenhed, hvor der danses tæt og klippes sokker. Dette kunne ikke være mere forkert! Skiven indledes med et tungt, aggressivt nummer, med sløve, sørgelige guitarharmonier. Dette intensiveres og tilsættes masser af energi og tempo – et pift af Goth. Det er hårdpumpet heavyrock med melankolske temaer og simple guitarfigurer. Dette virker forbløffende godt i
lydbilledet og løfter musikken op til et niveau hvor man lytter i stedet for at headbange til en ligegyldig dobbeltpedal. Her er tænkt over tingene og arbejdet i øvelokalet.
Sangstemmen (eller mangel på samme, ville nogen sige) er et kapitel for sig. Christians aggressive, vrede skrål kunne give natlige mareridt, og skræmmer enhver under 18 hjem til sin mor. Men dette er blot en af de ting som han udnytter i sin sang, som bliver brugt som et selvstændig instrument og viser at han mestrer også at synge rent og kraftfuldt uden at skrige. Der er sikkert mange som vil mene, at dette er et tyndt forsøg på at growle rigtigt. Det synes jeg nu at bandet skal blæse højt og flot på. For det virker!
Sebastian bakker Christians stemme flot op, og f.eks. i det lidt blødere “Break” forenes de to og samarbejde i et spetakulær og fyldigt lydbillede kun for at blive afbrudt af det indlysende ‘break’. Ligeså er “The Path to Glory (but leads to the grave)” og “No Tomorrow” nogle energirige og massive sange som særligt skal fremhæves.
Bandet tangerer mange af heavyrockens grene og har en evne til at kontrollere det. Det lykkes og giver en følelse af, at bandet må være en suveræn oplevelse live. Desværre kan de syv sange efter mange afspilninger godt minde lidt om hinanden i opbygning og jeg savner lidt overskud og nytænkning i solostykkerne. Også sangen kan være irriterende i længden og det ville være rart med mere af den rene sang, som tidligere nævnt. Tager man alle ovenstående beskrivelser og lægger sammen med de mange, gode historier som er i teksten – ja, så får man en anmeldelse der giver fortjent 4 stjerner.
Brudevalsen. 'Brudevalsen'. Album.