- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Iceages bedste album lyder stadigvæk lige så friskt, vildt og kompromisløst som i 2014
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Malene Langborg
Normalt anmelder vi her på soundvenue kun originalmusik. Imidlertid er det meget almindeligt inden for jazz, at (ind)spille standards – som regel i nye interessante arrangementer.
I tilfældet Langborg, Ramussen, Dige & Drud (LRDD) er der indspillet 8 numre, hvoraf 6 er jazzstandards – derudover er der 1 popnummer og en svensk vise i jazzarrangement.
Musikerne spiller sådan set udmærket, men ikke voldsomt interessant. Ligeledes er arrangementerne heller ikke specielt interessante – men det skal være interessant før man gider at høre numre som Night and Day, Autumn Leaves, Bye Bye Blackbird og The Shadow of Your Smile endnu en gang.
Desværre er der kun to ballader blandt de otte numre på cd’en, for det er netop balladerne, der giver det bedste indtryk af kvartetten. Mest interessant er kvartettens fortolkning af den svenske vise Du är den ende.
Hvis cd’en er tænkt som demo for at skaffe jobs til receptioner og andre steder hvor der skal dannes baggrund for samtaler, er den lige i øjet, der er ikke noget “farligt” eller eksperimenterende i materialet, som kan skræmme gæsterne væk. Er den derimod beregnet til intensiv lytning vil jeg betegne den som uinteressant. Potentialet er der, men arrangementerne og lysten til at eksperimentere mangler tilsyneladende.
Malene Langborg. 'demo'. Album.