Malene Langborg – malene næsten helt alene
Hvorvidt der overhovedet var tale om en koncert, må stå hen i det uvisse. Ordet optrådte på plakaten, som annoncerede Malene, men meget andet tydede ikke på det.
MusikConditoriet ligger ved Sorte Hest på Vesterbrogade og deres gårdhave, som vender ud til gaden, er voldsomt plaget af trafikstøj. Det gjorde det til tider umuligt at høre, hvad der blev spillet og sunget fra det lille havehus. At det syntes, som om jeg var den eneste af de tilstedeværende, der var kommet for at høre Malene, bidrog ikke til stemningen.
28 covernumre blev det til i løbet af de små to timer, det stod på.
Repertoiret var bredt – alt for bredt fristes man til at sige. Når man skal lægge ører til Poul Krebs’ “Sådan nogle som os” og 80er-balladen “Words”, som i sin tid blev fremført af franske F. R. David, i selskab med “Dansevise”, “Everybody Loves Somebody Sometimes” og Liva Weels “Kys hinanden” kunne man godt tænke sig, at der var lagt et kunstnerisk filter ned over udvælgelsen af numre. En mere homogen tilgang til musikken ville bestemt have klædt koncerten.
Malene synger godt, til tider rigtigt godt. Hendes tekniske evner på guitar skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men blot at sidde og tage akkorder som akkompagnement – specielt når man ikke har gjort sig den umage at lære nogle af klodserne udenad, er for tyndt. Der skal mere til, for det for alvor rykker væk fra stemningen af, at man sidder og hygger sig derhjemme med at synge nogle af sine egne yndlingssange.
Flere af numrene bar præg af ikke at være om-arrangeret til situationen, og det er synd. De numre, som var arrangeret til guitar- akkompagnement og som passede til Malenes stemme, lyste nemlig kraftigt op. Lisa Ekdahls “Vem Vet” og The Beatles “Here, There and Everywhere” blev begge fremført med fin timing, rytme og indlevelse og skilte sig således positivt ud fra den store mængde af numre og gav løfter om, at det kunne være meget bedre.
1 time og 3 kvarter blev det til. Der var ingen ekstranumre efter ABBAs “Thank you for the music” – og der var heller ikke nogen af de få tilhørere, der rigtigt fik sagt tak for musikken. Jeg håber, det bliver bedre næste gang.