JAZZ: DJaZz feat. J. Agami – gir den op og tar den ned

Det var funky bussiness denne fredag aften på Konjak på H.C. Ørsteds Vej på Frederiksberg, da DJaZz hældte elektroniske beats og rap i gryden med grooves.

DJaZz’s udgangspunkt er Henrik Bolberg (t), Tao Højgaard (g) og Kristor Brødsgaard (b) og deres gode opdragelse i den klassiske bop. I boppens musikalske skole spiller man jo stort set hvadsomhelst, blot der er et groove (helst i 4/4) – og hvis ikke der er et groove, så kan der komme det. Det kommer der, når Bolbjerg, Højgaard og Brødsgaard mødes med DJen Kid Massive, som erstatter kvartettens percussion med beats, breaks, scratches, samples mv. – og rapperen Joseph Agami (voc).

Resultatet af mødet er cool, loungy housebaseret soul jazz. Sammenspillet i kvartetten er inspirerende. De fire musikere improviserer sig igennem numrene, hvoraf meget synes at opstå undervejs. Fraregnet Agami, hvis bidrag til koncerten var sporadisk og ofte umotiveret, er det en yderst vellykket fusion. Det er et bredt spektrum der dækkes. Fra Højgaards energiske, yderst melodiske guitarspil med en helt ren klang, som til tider nærmest lyder som Jørgen Ingmann i en opdateret udgave, over Bolbjergs tilbagelænede, dæmpede trompet, der får en til at tro at 70ernes Miles Davis står ude i kulissen med ryggen til, over Brødsgaards strukturerede, drivende basspil og Kid Massives samples fra en bred kam af de forrige 40 års musik med hovedvægten lagt på moderne house og lounge.

Det river og rykker, og der er et kæmpe potentiale i denne uprætentiøse udgave af nu jazzen. Den kræver ikke det store, tekniske udstyr eller mange live musikere, men har tværtimod den samme umiddelbarhed over sig, som har skabt den store tradition for jam og improvisation som ligger til grund for først og fremmest boppens udvikling. Blot skal der et mere engageret publikum til end klientellet på Konjak denne fredag aften. En af Jazzfestivalens svøber er desværre at caféer, som ellers ikke har livemusik på programmet, og ikke er særligt egnede til det, skal have deres bid af kagen.
– men så meget desto større respekt til DJaZz, som holdt gryden i kog på trods af et snakkende, spisende, scorende og uinteresseret publikum.