JAZZ: LUKE & Hessismore – gør det selv og gør det godt!

LUKE gav alle tilstedeværende – og ikke mindst sig selv – en stor oplevelse lørdag aften i Pumpehuset. Fyldt var der langtfra, men LUKEs sangerinde gjorde selv opmærksom på, at det var deres hidtil største koncert – og hun må vel vide det.

den 1. stjerne får Mikkel Hess for sin opvarmning “do it yourself” med Nicklas Knudsen på mohan vina (et strengeinstrument som minder om en citar), “dr. Bjørnkjær” på lyd og det tilstedeværende publikum på stemme, fløjten og legetøjsinstrumenter.

den 2. stjerne havde LUKE med hjemmefra i kraft af det materiale, de medbragte til koncerten. De meget personlige og forskellige sange fra deres album, som udkom tidligere på året.

den 3. stjerne tilfalder arrangementerne af albummets numre. Hver især et selvstændigt værk, som hverken var en afliring af pladens arrangement eller en flad liveperformance af de meget arrangerede numre, men netop en opvisning i, hvordan elektronisk musik, produceret og arrangeret til fingerspidserne, kan spilles live.

den 4. stjerne går til gæstemusikerne: Cowboy-koret, Hans Ulrik, Mark Linn, strygere fra Det Kgl. Kapel, Sally, sværd-tai-chi opviseren fra London og harmonikaspilleren Anders Vesterdahl, som godt nok var bagmand for aftenens eneste skuffelse, da Tanja Thulau måtte fortælle publikum, at de to er blevet kærester.

den 5. stjerne tildeles uden tøven for de øjeblikke, som hævede koncerten fra at være en rigtig god koncert til at være en rigtigt god koncert; cowboy-koret på starten af “Sing to me softly”, Hans Ulriks formidable rock-fløjte på “Racing beats”, den hjerteskærende smukke fremførelse af “Whatever you want” med Anders Vesterdahl på harmonika og Sally som gæstesangerinde, “Seek and jive” med Mark Linns uforlignelige, superkrukkede tilstedeværelse og fantastiske stemme. – Og ikke mindst finalen på Citylife med det hårde jungle beat og en begejstret, hoppende Jens Bjørnkjær på bækken, samt den smukke afslutning på koncerten med “Baby stay fair” og sværd-tai-chi på gulvet, foran publikum.

den 6. stjerne er de lige ved ikke at få, fordi de til tider mangler lidt professionel starquality som gør, at man ikke taler til publikum, som om det var ens venner, der er kommet for at høre en. Til gengæld får de den for at optræde fuldstændigt ukrukkede og med en udstråling og begejstring for deres eget materiale og optræden, som smittede, så publikum efter koncerten desperat, men desværre forgæves, råbte på ekstranumre i et forsøg på at forlænge den gode oplevelse.