MIDTFYNS: Louise Hart – hver sangfugl synger med sit næb.

Med en lillepiges sødme og en moden kvindes seksuelle udstråling, stod den yderst charmerende Louise Hart på Katapultscenen og forsøgte at holde begejstringen på trods af, at der kun var små 100 mennesker i teltet. Folk havde enten gemt sig i deres telte eller til en anden koncert. Hvorfor, ved jeg ikke. Louise kunne da kun være et trækplaster.

Det var mit første møde med Louise Harts sange men absolut ikke det sidste. De smukke, countryagtige sange fra den flotte vokal gjorde det til en yderst behagelig og afslappet koncert.

Vi befinder os i den bløde ende af pop-rock skalaen, hvor den akustiske guitar er trukket frem og singer/song writer inspirationen lurer under overfladen. Selvom sangene umiddelbart var skåret fra det samme brød så var der masser af lytteguf, og det var måske derfor at Tim Christensen og Lars Skjærbæk dukkede op til hendes koncert.

Generelt manglede der lidt garniture til musikken. Der var ikke et karakteristik særpræg over kompositionen og hendes stemme var næsten for ren. Der måtte godt have været en smule mere kant og overraskelser.