Alt – på sviptur til syreland
Bandet siger, det spiller artrock, men det kan man nu ikke høre. Det lyder mere som poprock a la Live i deres spirituelle periode, og som Kashmir i de stille numre. Men i løbet af koncerten kom vi også til at høre en hårdere lyd, og i slutningen af koncerten var der klare reminiscenser til sen 60’ernes syremusik. De alvorlige attituder og stilen; ‘vrede unge mænd med jakkesæt’ passede ret dårligt med deres solide americana-rock, der både havde hippietendenser, men som også kiggede mod nu-metallen. Man spørger sig selv; “hvor er det, det her band vil hen?”
Jeg kan hurtigt blive træt af en lang intro med vild guitarsolo til at starte allerførste nummer, og man kan mene, at bandet mangler disciplin. Men det kan jo være startvanskeligheder i koncerten. Den flagrende stil og manglende sammenhæng, blev nemlig bedre hen ad vejen, hvor forsangeren kom til sin ret, og de gode melodier skinnede igennem. I slutningen af koncerten afslørede Alt i et lang nummer, hvor forsangeren ind i mellem chantede teksten, en hang til spirituel hippie-musik a la Doors, og koncerten blev afsluttet med et Beatles-covernummer, som var morfet til ukendelighed.
Alt er et rockband, som ikke helt ved, hvilken stol de skal sætte sig på, må konklusionen være på onsdagens seance i Stengade 30. Men det er måske ikke så vigtigt, når man er et engageret band med et velsmurt og godt drive.
Setliste:
Princess stars
Cold
Release
Spermatozoon
“Nyt nummer”
one pair of eyes
puppeteer
smile john
Behold! The cooper
Engulf
Tomorrow never knows