Mårten Lundgren

‘I hope you will enjoy listening to it as much as we enjoyed recording it!’ skriver Mårten Lundgren i covernoten til ‘Travellin”, som udkom på Cope i september, og som er det første album, hvor Lundgren selv står ved roret. Og man nyder det – i hvert fald til en begyndelse. For Lundgren er en formidabel trompetist, og det er et værdigt selskab, han har bragt sig selv i, med Kasper Villaume (p), Jesper Bodilsen (b) og Bo Söderberg (dr) som rytmisk rygrad overfor Lundgren selv og hans medtruttere; Johan Borgström (as), Jesper Løvdal (ts) og Ulf Johansson Werre (tb).

De har haft det sjovt under indspilningerne, det er der ingen tvivl om. Lidt for sjovt, måske, for i det samlede billede er det nogle forholdsvis traditionelle fortolkninger af et par af sangbogens klassikere der dominerer på bekostning af – og til tider nærmest i konflikt med – Lundgrens egne nykompositioner som kun undtagelsesvis synes at have nogen sammenhæng med albummets øvrige indspilninger.

Det er svært at afgøre, hvor stor en del af optagelserne der er ‘performed for a live audience’, som de sagde i ‘The Cosby Show’. ‘High Society Rag’ og det, som man har valgt at kalde et bonustrack (bonus for hvad?), Gerswins ‘But Not For Me’ er med sikkerhed, og det er min vurdering, at ensemblet og repertoiret bedre kunne bære en (gerne lang) koncert, end det kan bære et helt studiealbum. Dertil er der for meget ragtime-legestue og for lidt sammenhæng og kunstnerisk originalitet.