Phil Nice

Jeg ved ikke lige hvad det var for noget jazz Phil Nice havde hørt, da han besluttede sig for at det var jazz han lavede. Det er i hvert fald ikke noget jazz jeg kender, og gud ske tak og lov for det. Han skriver til gengæld i den pressemeddelelse han har vedlagt, at han blæser på mainstream og simpelthen har opfundet en ny genre. Jeg ved nu ikke om man kan kalde storladne pop ballader med underlægningsmusik bestående af miditrommer, synthesizere og plekterbas for en ny genre, men jeg ved at Phil Nice med sit album “Postcard from the moon” har samlet 11 sange der på hver sin måde er lige gyselige. Det her er dårlig smag, pakket ind i rumklang og dansktop flader… ikke jazz, og overhovedet ikke en ny genre. Et 20 sekunders ophold på hans hjemmeside lærer da også en at Phil Nice normalt er røvballe musiker, der spiller op til diner og dans.

“This is your life”, “When you were young”, “The week that was”, og specielt “Accessorize”, hvor Phil kaster sig ud en rap, der er nogenlunde på højde med den Gunnar Nu Hansen præsterede i de gode gamle Danish Dynamite dage (“så ‘ der bas!”), fremstår som rigtig gode eksempler på virkelig dårlig smag. Faktisk er der ikke et eneste nummer på pladen, der på nogen måde gav mig lyst til at starte den igen efter første gennemlytning, og både anden og tredje gennemlytning var da også mere pinefulde en den forgående.

En komplet mangel på kompositorisk indsigt og smag, dårlige, tangerende til det dilettantiske, optagelser og ingen interesse i at overraske. Phil Nice selv synger dog rent, og for det, får han sine ene stjerne.