Wonderbrazz

EN, TOW, TRÆ, FIER – babadabadabab….. Sådan omtrent lyder det første, man hører på Wonderbrazz sjældent levende liveoptagelse fra Operaen på Christiania, og herfra er det bare gadagung-gadagung udover stepperne, uden at se sig tilbage.

Selv var jeg ikke til stede ved den pågældende koncert, men jeg har hørt øjenvidneberetninger fra sædvanligvis troværdige kilder, og de bekræfter de billeder jeg får på nethinden af, hvordan koncerten har forløbet. Der er fuld knald på Wonderbrazz, som kun bekymrer sig om at fyre den maksimalt af fra start til slut. Således har de ikke ladet sig forstyrre af at skulle holde takten, synge rent (evt. i kor frem for bare at råbe unisont fra forskellige steder i lokalet) eller andre småakademiske peditesser som kan ødelægge ethvert godt groove.

For groove, det er der til overflod på ‘At The Opera’. Wonderbrazz råber, skriger og trutter sig igennem indledningsnummeret ‘Funky Butt Strut’ – som i den grad holder, hvad titlen lover -‘Flying Sousaphonic’ og ‘Schnitzelwelt’, for at nævne nogle af højdepunkterne. Sangen om Hestomet, fortællingen om Fantomets hest, som går solo og kæmper mod det onde i verden – ko-omet og flodhesteomet, som er skrevet af Wonderbrazz sousafonist Jacob Munck, skal fremhæves for sin smukke tekst og gode historie (hesto-hesto-hesto-hestomet…). Jacob Munck har ret, når han i introen siger, at ‘det kan godt blive lidt uhyggeligt’.

Samlet set er det dog et usædvanligt hyggeligt møde med et band, som giver den alt, hvad den kan trække og lidt til, så de er nær ved at få mine gamle, funky strut-venner, The Meters, til at fremstå som nogle gamle pensioneringsmodne hængerøve.