Bo Kaspers Orkester – svenske snacks

Falconer Salen er jo vældig pæn og i aftes var den fuld af vældig pæne mennesker, der skulle høre Bo Kaspers Orkester, som kvitterede med at åbne ballet med en vældig pæn sang, der bestemt ikke gjorde nogen noget. Det var mildest talt et møgkedeligt valg at lægge ud med titelnummeret fra sidste plade, for selvom det er en glimrende sang, så er den alt for jævn til at fange nogens opmærksomhed. Næste nummer var heller ikke vanvittigt spændende, men så lige inden jeg var ved at blive rigtig trist, strammede de gevaldigt op med en rigtig groovy version af “Du och jag”. Tyk salsa med fyldig kontrabas og svært insisterende trompet, og dermed var stilen lagt for resten af aftenen.

I tråd med den varmrøde og violette lyssætning, det tunge bordeaux bagtæppe og de diskret roterende discokugler, diverterede de svenske drenge med to timers inciterende og stemningsmættet øre-creme. Mats Asplén multitaskede på afslappet vis på bl.a. banjo, piano, hammond, guitar og harmonika, mens Fredrik Dahl (trommer) lå diskret, men sikkert, og lagde en solid jazz’et bund i samspil med bassisten Michael Malmgren.

Lige med undtagelse af de indledende øvelser, så var sættet vældig godt sammensat af både gammelt og nyt, stille og up-beat, og hele orkestret formåede dermed at holde det overmåde begejstrede publikum fast. I “Ett & Noll” fra “Amerika”-albummet brillerede alle som een med en snigende opbygning, efterfulgt af en ren parade af soli, der i nærved femten minutter fik alle til at hyle og skrige af fryd. Endnu en gang var Mats ude på det helt store hammond overdrev og blæsersektionen bragede igennem med alt fra italiensk Godfather-stil til noget der mindede om Tower of Power. Uovertruffent, siger jeg dig!!

Udover at være i front for en flok gedigne musikere og at have en klokkeklar sjælfuld stemme, så er Bo Kasper en begavet historiefortæller. Med knastør humor og kontante politiske stikpiller indrammede han omtrent hvert nummer med en anekdote eller en strøtanke, der på snedig vis fik een til at lytte ekstra godt efter. Publikum nægtede derfor også at lade svenskerne trække sig tilbage, så det var først efter fem ekstranumre, at vi modvilligt bevægede os hjemad, hvor man jo heldigvis kan høre pladerne om og om igen.