Funky Nashville

I slutningen af oktober udkom Funky Nashvilles debutalbum. Bandet er det tidligere Weatherbeat, og som navnet antyder, spiller country en afgørende rolle i deres musik. Pladen er da også ladet med steel guitar, violin og dybe korarrangementer, men ‘A Good Day to Drive’ er i bund og grund en relativt almindelig poprock-plade. Det bliver den nu ikke nødvendigvis dårlig af, bare lidt kedelig.

Den funky del af ‘Funky Nashville’ er ikke altid lige til at få øje på, hvilket resulterer i, at mange af numrene flyder sammen i monoton melankoli, som godt kan blive en kende trættende. I numre som ‘Everything We Do’, ‘Big Sky’ og ‘Witch Queen of New Orleans’ ligger de sikkert og groovy på landevejen i en blanding af Sheryl Crow og Zididada (dog knap så fjollet som sidstnævnte) i en stil der klæder dem, og det er en skam at den ikke opretholdes på hele pladen. Der er alt for mange jævne numre, som ligger for tæt op ad hinanden, og forsangerens ligeså jævne vokal hjælper ikke på sagen.

‘A Good Day to Drive’ udmærker sig mest ved at lege med nogle stilarter, som ikke ligger lige for, men det er en lige lovlig forsigtig leg, og pladen mister derfor hurtigt både nerve og nyhedsværdi. Fra første til sidste nummer er beatsne rigtig lækre, og den instrumentale del er for det meste velspillet og godt arrangeret, men det er ofte livløst og lidt tyndbenet. Det kræver tyngde og lidt mod at gøre det rigtig funky, og så ville det ikke skade at tilsætte endnu en massiv dosis Nashville.