Tang under broen

‘Det er for langt at sige at det ikke er langt nok’ er knækprosa gennem guitareffekter – på vokalen, vel at mærke, og det gør sørme ondt.

Som mange andre BSBTA-projekter er ‘Tang under broen’ en enmands-manøvre, denne gang med Christian Kann bag mikrofonen, guitaren og computeren.

Inspirationen er hentet fra hade-eller-elske-skuffen med Strunge, Madsen og Skaløe. Johannes L. Madsens poesi blev for nylig udsat for et langt mere spændende lydbillede af Halfdan E og Martin G’s ‘Smarte pletter mellem fingrene’.

Desværre fungerer de ikke, opsangene til forbrugersamfundet, folk med dårligt selvværd og popindustrien. Der er intet deprimerende over kærlighedserklæringerne eller (urin)sexberetningerne, men lydbilledet er alligevel lidende, nærmest desperat.

Man får en fornemmelse af, at Kann gemmer sig bag effekt-mudderet, og de til tider noget arrogante tekster, vist nok krydret med lidt humor, men det er svært at få øje på. Kun i få, korte øjeblikke virker det. Benene bliver lette, øjnene stirrer tomt på et tilfældigt kaffekrus, og lungerne trækker dybt gennem næsen, for kun igen at blive afbrudt af hæren af amok-løbne effekter.

Resten er bare irriterende og lyder som noget der er lavet efter en våd og beskidt forstadsbytur. Teksterne får aldrig lov at arbejde, og det er egentlig synd, for det er det eneste EP’en har at byde på – på samme måde som visse andre bands kun har musikken at byde på.

‘Det er for langt at sige at der ikke er langt nok’ er ikke en plade jeg sætter på igen. Det er simpelthen for godt at sige, at den er god nok.