Cordelia

Cordelia hed tidligere (Scandinavian) String Thing. Historien melder intet om baggrunden for navneskiftet, men det kan ikke skyldes, at der ikke længere er strenge i deres musik. Det kan til tider være svært at høre andet.

Deres debut-cd, som netop er udkommet på Cope, rummer 10 numre, som, bortset fra det første og det sidste, er komponeret af Cordelia selv. Numrene spænder på den ene side bredt, fra musical- og cabaret kompositioner, som ‘The Carousel’ vel er den bedste repræsentant for på albummet, over intim weltschmerz-pop som ‘I Close My Eyes’, til decideret swing som ‘I Can See’ . På den anden side er alt i grove træk pakket ind i et tykt tæppe af strygere, som giver et homogent, men ikke ubetinget vellykket indtryk, albummet igennem.

The Caroussel er med sit svulmende, grænsende til det vulgære lydbillede, sammen med ‘I Can See’, hvor Cordelia slår sig løs med hornsektions-arrangerede strygere og big-band swing, og afslutningsmummeret, det otte minutter lange arrangement af David Zippel og Cy Colemans Broadway-hit ‘With Every Breath I Take’, albummets mest vellykkede numre.

Efter en del gennemlytninger bliver forskellen på de numre med rygrad nok til at stikke bærret op gennem strygertæppet og de, der ligger og kæmper mod kvælningsdøden nedenunder det, større og større. En skam, men måske vilkårene, formen taget i betragtning.