Damien Rice – når publikum bare tuder

Den irske sanger Damien Rice har en stemme der får publikum til at lytte og stortude i en kollektiv trancetilstand. Publikum i det udsolgte Lille Vega stod onsdag aften og vitterligt tørrede tårer væk fra kinderne i to smukke og intense timer, hvor det var som om alt indeni kærligt blev berørt af Damien Rice’ varme stemme.

Med sig på scenen havde han fire musikere med sans for at lægge kraft bag sammenspillet på de helt rigtige steder, og bare flyde med når sangene indbød dertil. Den sørgmodige stemning i Damien Rices sange blev smukt understreget af Vyvienne Longs cellospil med en fremtrædende rolle, som et tungsind man ikke slipper af med.

Men største indtryk gjorde den unge og gudinde-smukke hippiepige Lisa Hannigans vokal, der skiftesvis hældte salt og sukker i det åbne sår som Damien Rices stemme er. Deres duetter har den irske traditionelle musiks sentimentalitet som en naturlig del af sig. Og det betyder evnen til at køre sangen helt ned, hvor den næsten ikke eksisterer mere, for derefter at eksplodere med stor kraft.

Damien Rice har de irsk mestre Paul Brady og Luka Bloom med sig i bagagen og sine rødder i et land, hvor talentfulde gadesangere står på række hver lørdag aften på Dublins Grafton Street. Men han er først og fremmest et talent langt ud over det sædvanlige i den traditionelle “en mand og hans guitar”-genre.

Hans koncert på Vega onsdag aften gjorde det klart, hvorfor manden med storm har indtaget USA og de bristiske øer med sine smukke og inderlige sange.

(Damien, du får sgu lige en stjerne ekstra, fordi du fik os alle til at stortude!)