Boom Bip
Selvom hip-hop er den genrebetegnelse der normalt bliver hæftet på det Warp-associerede engelske pladeselskab Lex Records’ udgivelser, har deres valg af kunstnere musikalsk placeret dem et sted mellem hip-hop, shoegazer-rock og electronica. Især de nære bånd til den nye amerikanske hip-hop som den fortolkes af Anticon-kollektivet (Clouddead, Jel, Sole, Themselves etc.) og Mush Records betyder at begrebet hip-hop ikke altid skal tages for pålydende, og for Boom Bip virker hip-hoppen da også mere som en måde at få samling på hans lyd, der bærer tættere relationer til jazz, post-rock og electronica. Det fik han slået fast med forrige års “Seed to Sun”, en skramlet og abstrakt affære, der har været med til at definere Lex Records’ lyd, og høstet mange anmelderroser.
“Corymb” kan vel nærmest opfattes som en mellemstation inden hans næste album, og en måde at få samling på en række remixes og den single der fulgte i kølvandet på “Seed to Sun”, tilsat et par helt nye numre. Udvalget af remixere er meget passende og ganske imponerende: Fra de elektroniske næsten-superstjerner Boards of Canada over Venetian Snares, Four Tet og Lali Puna, og til post-rockerne Mogwai, med en enkelt afstikker til førnævnte Anticon-kollektiv fra trioen Clouddead. Desværre er det gennemgående at navnene er lidt mere interessante end selve numrene. Boards of Canada lyder som de altid har lydt, Venetian Snares giver en forudsigelig og ret kedelig version af sin sædvanlige hektiske drill n’ bass og Mogwai får ikke rigtig tilført noget nyt til nummeret “the use of unacceptable colors in nature”. Clouddead formår at tilføje deres klaustrofobiske og collageagtige fingeraftryk til “closed shoulders”, og skaber med hviskende vokal og flydende synths et nummer der kryber ind under huden, uden dog at blive hængende i bevidstheden når det først er ovre. Tyske Lali Puna transformerer det oprindeligt dystre og til tider næsten housede “awaiting an accident” om til et sløvt, tungt hip-hop-beat tilsat synth og guitar og ender med en fin blanding af melankoli og ghetto. Endelig er der Four Tet, der har fokuseret mere på det jazzede element og starter meget kaotisk og skramlende, men pludselig får hold på tingene med et lækkert lille kontrabas-tema, der svæver ind og ud i nummeret, og akkurat formår at tøjle det så det ikke løber løbsk. Helt klart et af albummets højdepunkter.
Tilbage står så de tre nye numre, og et par alternative versioner af ældre materiale, optaget til indie-guruen John Peels “Peel Sessions”-program på BBC. Her får vi indblik i hvor Boom Bip er på vej hen lydmæssigt, og hvis man skal udstikke en retning mod en af polerne i førnævnte krydsfelt, bliver det nok mod den elektroniske og mere melodiske. Det er som om lyden bliver en smule mere strippet ned og mindre rodet, og lidt renere synth- og guitarsamples får lov til at overskygge de bagvedliggende trommer i højere grad end på 2002s “Seed to Sun”, men derved træder arven fra DJ Shadow også endnu tydligere frem. Det klæder nu Boom Bip meget godt at få lidt mere orden på sit lydunivers, og jeg ser frem til et forhåbentlig mindre collageagtigt og mere substantielt nyt album fra ham i efteråret.
Om “Corymb” er der kun tilbage at sige at det uden at være nogen specielt vigtig opsamling dog stadig har sine lyspunkter, men da de nye numre antageligvis alligevel vil være at finde på det kommende album, er der desværre efterhånden ikke så meget tilbage at komme efter. Det skulle da lige være de to mixes fra Four Tet og Lali Puna, men det er ikke nok til bære et helt album.
Boom Bip kan opleves på dette års Roskilde Festival som en del af en Lex Records showcase, i selskab med Danger Mouse, Sage Francis og Prince Po.