Sterling – fars gode drenge

Store forventninger og forholdet til en afdød far er drivkraften for det dansksprogede popband Sterling. Soundvenue mødte dem i en fugtig kælder i et nedlagt industriområde til deres første interview om debutalbummet, der netop er landet.

B&W’s gamle fabrikshal er stor nok til, at flere tusinde arbejdere engang kunne bygge et helt containerskib inde i den. I industriens guldalder fragtede skibe hver morgen horder af kansasklædte mænd til Refshaleøen i København, så de kunne stemple ind i maskinparken.

Bygningen ligger stadig og troner på spidsen af øen, men er i dag overtaget af folk i ternet tøj, der benytter nordens største indendørs golf-træningsbane. Få meter ved siden af ligger arbejdernes brusekabiner, og de tidligere vaskerum huser nu omkring 50 øvelokaler, hvor danske bands pudser tonerne af.

Her finder vi Sterling, der har taget de nedslidte lokaler til sig for at spille den musik, som er at finde på deres debutplade ‘Solo danser mama sjus’.

Rock-rod
– Der er en speciel stemning herude, men det er også rimeligt faldefærdigt. Vi glæder os til den dag, hvor vi ikke skal dele øvelokale med en masse andre, siger Jonas Linnet og hentyder til det lille fugtige lokales kolossale rod.

Det ser ud som om ti-femten rockbands har været forbi og kastet nogle instrumenter, tomme ølflasker og cigaretskodder rundt i vilkårlig rækkefølge.

Sterling består af fire jyske drenge, hvor af de tre er emigreret til hovedstaden. De er alle godt slidte efter aftenens øver og de obligatoriske øl, som følger i kølvandet. Efter en tur gennem P3’s Karrierekanon er bandet nu ude med en sæk iørefaldende numre tilsat et skvæt alternative fornemmelser.

Bandet består af forsanger Mads Nygaard Andersen, trommeslager Ole Jeppesen, guitarist Jonas Linnet og Rasmus Bjerre på bas. De til tider kryptiske tekster har udgangspunkt i en leg med sproget, men indholdet er parkeret i ironi-fri zone.

Fader-komplekser
Åbningsnummeret, ‘God dreng’, tager udgangspunkt i en af Ole Jeppesens personlige oplevelser. På en tur gennem Århus mødte han en nydelig ældre mand, der havde slået nogle forkerte sving i livet og nu var tvunget til at bede om en skilling til lidt lindring. Ole gav ham en tier, og den ældre mands øjne fyldtes med tårer. Han takkede Ole flere gange og sagde: “Du er en god dreng”.

Men spørgsmålet om sandheden i det udsagn pressede sig på og resulterede i sidste ende i en sang, der dykker ned i tvivlen, om man har opnået at blive den gode dreng, som familien og faren ønsker.

– Alle vil gerne have ros af deres far, og selv om han er død nu, gør det ikke spørgsmålet mindre påtrængende. Tværtimod. Det at jeg udgiver en plade, vil formentlig gøre min far glad, da det var ham, der forærede mig mit første trommesæt, fortæller Ole Jeppesen.

– Hele sangen er fyldt med fader-opgør, som man blandt andet kan se i Krøniken. Alle vil gerne have anerkendelse, og den vigtigste kommer formentlig fra forældrene. I mange menneskers bevidsthed spiller forældrenes anerkendelse ind i det meste af, hvad de gør, siger Mads Nygaard Andersen.

Høje ambitioner
En anden faderfigur, der rumsterer i Sterlings liv, er Henrik Balling fra det hedengangne danske orkester Gangway.

– Han vil nok sætte pris på, hvis vi siger, at han mere er som en storbror, siger Jonas Linnet og griner.

Bandet sendte ham på et tidspunkt et demobånd, hvilket førte til, at han ringede dagen efter og sagde, at det var det første demobånd, han nogensinde havde brudt sig om. Siden har han fulgt Sterlings karriere tæt. Endnu én med store forventninger til bandet. Forventninger, Sterling også selv gøder jævnligt.

– Vi vil gerne lave den gode sang, der samtidigt kradser lidt. Vi laver iørefaldende popmusik, men der er samtidigt også noget skævt i musikken, så det er ikke mainstream pop. Hvis vi kan få folk til at synge med og holde af noget, som både er lidt grimt og smukt på samme tid, har vi opnået noget fantastisk, siger Mads Nygaard Andersen.

– De skal helst synge med, til der kommer blod ud af ørerne, kommenterer Jonas Linnet.

Først tager vi Århus…
Ambitionerne er også en af grundene til, at bandet er rykket fra Århus til København. Mads og Jonas mødte hinanden på et gymnasium i Nordjylland, hvor de begyndte at spille musik sammen. De besluttede at flytte til Århus i håb om komme ind på musikscenen i byen. Ad forskellige omveje kom de to andre medlemmer med. Målet var at erobre verden med udgangspunkt i den jyske hovedstad. Men de blev godt skuffede.

– Musiklivet i Århus er dødt. Det er her i København, at alle de sjove ting sker, mener Mads Nygaard Andersen.

– Men er du blevet et gladere menneske? spørger Ole Jeppesen retorisk og griner som det sidste tilbageværende medlem med adresse i det jyske.

Spørgsmålet får lov at hænge lidt i luften i øvelokalet sammen med gammel cigaretrøg og generelt dårligt indeklima, som ligger i fin tråd med stedets fortid som vaskerum for nogle tusinde svedige skibsbyggere.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af