Bill Charlap

Nogle plader er BARE irriterende at skulle anmelde – og dette er en af dem. Man kan ikke sætte en finger på den. Bill Charlap er en RIGTIG god pianist, som på dette album spiller ‘The Leonard Bernstein Songbook’ som det hedder, når man står og kigger på nodehæfter i butikkerne. Sådan noget gør man som jazzmusiker, og Bill Charlap er i gang med at spille sig igennem alle de store amerikanske komponisters songbooks.

Gid man dog for alvor havde kunnet tvære sin finger ned i et eller andet – så havde det været meget bedre. Den åbner svedigt swingende med ‘Cool’ fra West Side Story og så kører bussen ellers med ‘Lucky to Be Me’, ‘Some Other Time’ og ‘America’ for at nævne nogle.

Men netop ‘Lucky to Be Me’ illustrerer et af mine problemer med albummet. Udmærket arrangement, velspillet og alt – men der sker altså ikke noget – INTET – som man ikke har hørt før – og som man ikke kan høre tit og ofte på jazzclubber rundt omkring – bortset fra den tekniske kvalitet og formåen selvfølgelig, som her er helt i top.

Slutteligt kører det hele ud i ‘Somewhere’ – også fra West Side Story. Den smukke ballade om drømmen om at finde det sted, man er sikker på findes, hvor det, man gerne vil, kan lade sig gøre. Charlap tager den solo, meget følsomt og smukt – men som på resten af pladen – uden den virkelige nerve og indlevelse som skal til, for at disse gennemtævede sange får nyt liv og lytteren op af stolen eller sengen, eller hvor man nu befinder sig.