- Hvad bilder denne Roskilde-aktuelle artist sig ind med den albumtitel?
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
Canonball Adderley
For at gøre en lang jazzhistorie kort indeholder nærværende plade numre, som Joe Zawinul har skrevet til Cannonball Adderley’s band, hvor Zawinul og Adderley spillede sammen i 1960’erne-inden de tog videre og skrev yderligere musikhistorie med andre koryfæer ude omkring i verden; numrene er udvalgt af Zawinul selv.
Der bliver lagt smukt ud med “74 Miles Away”- der er et præmieeksempel på en afsøgende blæsersektion og piano, der støttet af en hypnotisk rytmesektion, sætter sig tydeligt i generation med Miles Davies.
På skæringen “One Man’s Dream” optræder originalbesætningen fra dengang Zawinul blev hyret til bandet i ’61; bassisten Sam Jones og trommeslageren Louis Hayes; det kører sgu godt for de gamle drenge, og er ren mayonnaise for øregangene.
“Mercy, Mercy, Mercy”, der oprindeligt blev et hit for Cannonball og indbragte en Grammy, har Zawinul selv genindspillet på albummet “The Immigrants” i ’88 med The Zawinul Syndicate, mens jeg for min del helt klart foretrækker Cannonball’s gamle klassiker, der er mere klassisk jazz med et touch af den gospelstemning som titlen er afledt af.
“Ndo Lima” er et skægt tidstypisk afrikansk-inspireret nummer fra dengang det fik betydning at anerkende sine af omverdenen hidtil uglesete afrikanske aner.
Canonball Adderley. 'Cannonball plays Zawinul'. Album. Capitol Jazz.