Eric Sermon – “It Wasn’t Me, It Was The Fame”

Det seneste år har budt på en række virkeligt gode hiphop arrangementer. Vegas bookere har haft mest vind i sejlene, og tilgangen af de store navne til Musikkens hus, har trukket hele det københavnske felt op. Før i tiden måtte hiphop publikummet tage til takke med et par store koncerter årligt, hvor aflysninger en overgang i højere grad var reglen end undtagelsen, men nu er der kommet mere sødygtige boller på suppen.

Lørdag den 1. maj stod koryfæerne Eric Sermon og ikke mindst Ultramagnetic MC’s på plakaten. Grundet kapacitetsproblemer i forbindelse med en ombygning havde Vega købt hele arrangementet og sænket prisen fra 270 kr. ! til mere spiselige 70 kr. Dette medførte naturligvis et stort opløb, tumultagtige tilstande i indgangen samt en større forsinkelse som arrangørerne ikke lige havde taget højde for.

I baren gik rygtet fra mund til mund om at Ultramagnetic MC’s havde meldt afbud, hvilket senere desværre viste sig at være sandt. Uden besked fra arrangøren om aflysningen gik opvarmningen Fanny Pack på ca. to timer forsinket. Pigegruppen på tre rappere præsterede en virkeligt kummerlig kop te over ellers velproducerede tracks og burde tage navneforandring til Fanny Wack.

Således “opløftet” gik der 20 minuter mere inden Eric Sermon dukkede op til tonerne fra Redman og Methodman’s “The Rockwilder”. Den lyrisk såvel som produktionsmæssigt bærende kraft fra den legendariske duo EPMD har fra 1993 haft en sideløbende solokarierre, der dog aldrig har nået højderne fra EPMD. Det er blevet til 4 middelmådige albums, og siden bruddet med Parrish Smith i 2000 rider Sermon mere og mere på Bling-bling bølgen.
Koncerten blev en uskøn affære med få opløftende momenter. Flankeret af 3 køleskabsstore sidekicks havde Sermon besluttet sig for kun at give to minutters numre, hvilket brød flowet og et rimeligt veloplagt publikums kampgejst. Det var tydeligvis de Gamle EPMD numre som “You Gots 2 Chill” og “Da Joint” der rykkede folket, men Sermon formåede ikke at udnytte begejstringen.

Traditionen tro skulle der gives respekt til døde hiphoppere som Notorious B.I.G. , Big L og Funkmaster Flex, men denne samlende rite der er med til reproducere myterne inden for Hiphop blev en mærkelig substitut for, at Eric Sermon ikke havde materiale nok. Det trak i langdrag og blev nærmest at slå plat på de døde. Desuden leveredes en prædiken om de “folk” der er ved at ødelægge hiphoppen pga. penge. Der er noget om snakken, men Sermon var selv iført knælange guldkæder, og med hans seneste bling-hit med Sean Paul er man fristet til at nævne det nu nærmest selvprofeterende EPMD nummer “It Wasn’t Me, It was The Fame”.

Aftenen var lanceret som en tretrinsraket, men fes ud som en fuser grundet arrogant ligegyldighed fra arrangøren, tre talentløse tøser og en Eric Sermon på retræten.