Jonas Munk Jensen går efter »det der lille øjeblik, hvor det bare er helt perfekt«, og trods sine kun 22 år er han stærkt på vej.
Forhåbningsfulde danske bands har i flæng deltaget på alverdens store musikmarkeder, været på udlandsturneer og spillet showcases på stribe. Alt imens har den 22-årige Jonas Munk Jensen, under navnet Manual, siddet stille og roligt i Odense og med det ene markante udspil efter det andet givet genklang i store dele af den elektroniske verden, er udkommet på det velansete berliner-label Morr Music og har solgt i tusindvis af eksemplarer verden over.
Trods sin unge alder har han allerede nu en fuldt ud formuleret ide om, hvor han vil hen med sin musik. Ideerne får han på værelset med guitaren foran TV’et, og selvom indspilningerne er nået hele verden rundt, foregår de stadig hjemme i det lille kompakte øvelokale i kælderen, i forældrenes hus hvor han bor.
Følsom electronica
Indietronica, bliver vi enige om at benævne det musikalske felt, han operere indenfor, da jeg aflægger ham et besøg i hjemmet i Odense. Virkemidlerne er, udover guitaren og analoge synthesizers, elektroniske; samplere, sequencers og software. Stilen har intet at gøre med hverken electro, house eller techno. Derimod har den en del at gøre med både postrockens repetitive passager, indierockens følsomme anslag, firsernes dream pop og ambient af den helt igennem afslappende slags.
Selvom electronica-genren siden midten af halvfemserne herhjemme har været afsøgt af navne som bl.a. Anders Remmers Dub Tractor, Thomas Knaks Opiate og deres fællesprojekter med Jesper Skaaning, Future 3 og System, er det hovedsagligt i internationale kredse, at der har været interesse omkring de danske bestræbelser.
Hurtig respons
Det var da også gennem Thomas Knaks selskab Hobby Industries, Jonas første gang udgav sin egen musik, en EP i december 2000. Allerede fra starten gik det stærkt. Forinden havde han dyrket alt fra komplekst trash metal over psykedelisk stoner rock til postrock sammen med vennerne i bandet Limp, og først kort tid inden første udgivelse var han begyndt at afsøge den elektroniske musiks potentiale på egen hånd.
– Jeg sendte faktisk kun ganske få demoer rundt, fordi jeg vidste ikke rigtigt hvem jeg skulle sende dem til, og hvem, der ville være interesseret. Jeg sendte en til Thomas (Knak), og han ringede lynhurtigt tilbage.
Igennem Morten Bagai, der dengang havde en electronica-spalte i Gaffa, kom Jonas også i kontakt med Thomas Morr, manden bag det lille, men nok så legendariske berliner-selskab Morr Music, der hurtigt viste sig at være mindst ligeså ivrig: Ikke længe efter Morrs første Manual-udgivelse, debutalbummet ‘Until Tomorrow’, udgav selskabet også Limps EP ‘Orion’, og siden da er det blevet til endnu to Manual-album: det stærkt roste ‘Ascend’, og samarbejdet med new yorkeren Icebreaker International ‘Into Forever’. Jonas var desuden med på fem numre på Morr Musics hyldest til shoegaze-kongerne Slowdive, ‘Blue Skied an’ Clear’.
Udover udgivelserne på Morr, er det også blevet til to EP’er på det lille engelske selskab Static Caravan og i løbet af marts/april udgiver det amerikanske selskab Darla Records det næste Manual-album, ‘The North Shore’, som er lavet i samarbejde med vennen og Limp-kollegaen Jess Kahr.
Over postrock til electronica
Hvad gjorde, at I lige pludseligt faldt ned rent musikalsk. Både Limp-udgivelsen ‘Orion’ og det du selv har udgivet under Manual er meget afdæmpede og afgrænsede i forhold til det I havde spillet tidligere.
– Der skal vi nok tilbage til omkring 1998, hvor det begyndte at tage form. Vi fandt ud af, at vi simpelthen ikke kunne blive ved med at blande tingene på den måde. Vi blev nød til at vælge en stil. Så vi tog lidt af Tool-inspirationen væk, og så lod vi det være mere ren postrock og i stedet for en hel masse forskellige stykker i hvert nummer, så lod vi det være meget mere ambient og flyde meget mere, fortæller Jonas og fortsætter:
– Da jeg begyndte at lave mine første demo-ting selv, var det helt klart ting som Jimmy O’Rourke, Gastr del Sol, To Rococo Rots ‘Amateur View’, Boards of Canadas ‘Music Has the Right to Children’ og Autechres ‘LP5’, som jeg flippede ud over. Jeg kan godt høre nu, at den første EP på Hobby og det første album på Morr er præget enormt meget af de ting, også til en næsten pinlig grad nogen steder. Der var helt klart et element af mig i det, men det var også meget determineret af de ting, jeg lyttede til på det tidspunkt.
På vej mod egen lyd
Med sin anden albumudgivelse, ‘Ascend’ fra 2002 begyndte Jonas at bevæge sig væk fra de digitale og samplebaserede beats, clicks og pops, som i store træk har været definerende for den minimalistiske electronica i forhold til andre primært elektroniske genrer:
– Den grundlæggende ide, jeg havde med Manual kom rigtig godt til udtryk på ‘Ascend’, der helt klart er et fremskridt i den mere personlige og tidløse retning. Lyden på den er nærmest hovedstammen i min produktion, og det er også den jeg vil fortsætte med på min næste plade. Det bliver mere og mere fokuseret på kompositionerne og dynamikken i dem. Umiddelbart kan jeg sige nu, at det bliver mere guitarbaseret og endnu større i sin udfoldelse.
Mystikken i musikken
Hvad er det for nogen følelser, der ligger bag. Hvad du prøver du at udtrykke med din musik?
– Selvom jeg engang imellem smækker noget vokal på, så er det grundlæggende instrumentalt, og det er det musikalske udtryk, tonerne og lydende, der er det fortællende aspekt i musikken. Det er utroligt svært at sætte enkelte følelser på, for jeg tror oplevelsen af musik er meget anderledes end oplevelsen af andre kunstarter. Den er ikke fortællende på samme måde, og referere slet ikke til for eksempel hverdagshændelser på samme måde som litteratur, film eller poesi. Der er meget mere mystik omkring den. Jeg vil gerne have at min musik skal være meget organisk, og meget nær naturoplevelser. Der er mange, der gerne vil sætte tillægsord på deres musik, og betegne den som for eksempel melankolsk eller dansabel. Det vil jeg slet ikke rode mig ud i. Det skal være meget mere op til lytteren selv.
Ikke specielt dansk
Du taler om at skabe en personlig musik, og samtidig trækker du det subjektive ud af det, altså konkrete oplevelser, referencer til hverdagen osv. Kan du uddybe det?
– Det har måske noget at gøre med min opfattelse af subjektet. Jeg lægger mig meget tæt op ad de folk, der har en stærk tro på jeget og den fri vilje. Musik, der virkelig er personlig, i den reneste forstand, det er musik, der ikke bare afspejler omgivelserne. Jeg vil for eksempel aldrig sige, at min musik er specielt dansk. Der har været meget snak om den danske lyd indenfor electronica, og det vil jeg slet ikke iblande mig.
Og med ‘den danske lyd’, mener du den, som bl.a. Future 3- og System folkene er eksponenter for, den, der er blevet kaldt ‘lyden af dansk design’?
– Ja, Thomas Knak for eksempel, mener netop at hans musik reflekterer hans omgivelser i en eller anden forstad til København og den måde for eksempel vores vejrforhold er på og så videre. Den måde vil jeg slet ikke beskrive min musik på, den er langt mere fritaget fra de sfærer.
Det der lille øjeblik
Det årelange arbejde med musik har ikke bare skærpet den personlige tilgang og de grundlæggende tanker bag, det har også betydet, at Jonas har lært at arbejde med sine numre på den ‘hårde’ måde:
– Da jeg arbejdede med de første Manual-plader var noget virkeligt skrabet udstyr, så jeg blev nød til at have en grundlæggende ide som udgangspunkt og så lave én lillebitte ting af gangen, for eksempel en lille trommedel på 14 sekunder.
Selvom jeg arbejder meget mere professionelt nu og også bruger computer, så har jeg stadig beholdt den samme tilgang til det.
Det er utroligt vigtigt for mig at have en grundlæggende ide, før jeg begynder at indspille. Det er som regel noget med, at jeg sidder her på værelset og spille guitar, mens jeg ser ‘Dawson’s Creek’ eller noget i den stil.
Udgangspunktet for indspilningerne er som regel en hel struktur. Det handler først og fremmest om at lave et enkelt øjeblik eller et bestemt stykke. For at det så skal blive realiseret, skal der være en lang proces, hvor man arbejder igennem en masse forskellig stykker, der erstatter hinanden, og forskellige lyde og instrumentation, der flyder sammen til en stor helhed. Alle numrene på ‘Ascend’ er faktisk forsøg på at lave det der, nærmest guddommelige store et eller andet sted i nummeret, det der lille øjeblik, hvor det bare er helt perfekt.
Musik på fuld tid
Udover musikken, der er nået det meste af verden rundt, og hvad albummene angår blevet solgt i omkring 6.000 eksemplarer hver, har Jonas også selv været på turneer og spillet koncerter i det meste af Europa, på den store elektroniske Sonar-festival i Barcelona og så langt væk som i Izhevsk, 18 timers togtur på den anden side af Moskva. Sidste år blev han færdig som bachelor i filosofi på Odense Universitet og mens dagtimerne nu går med at aftjene en tjans som militærnægter på musikafdelingen på Odense bibliotek, er det planen, at han fra maj vil satse på at leve af musikken på fuld tid:
– Pladesalget er selvfølgelig svært at leve af alene, men der skulle være god mulighed for at komme til at spille koncerter hver måned. Jeg er nød til at sige nej til en masse ting nu, fordi jeg har brugt mine sidste feriedage. Men altså, ellers kan man vel altid bare skære ned på forbruget.
Selvom hverken de danske medier eller pladekøbere står i kø for at komme talentet nærmere, så er der masser at tage sig til for Manual den kommende tid. Udover udgivelsen af ‘The North Shore’ kommer den til at stå på indspilningerne til det næste album på Morr sammen med Jakob Skøtt, også fra Limp, og lidt længere ude i fremtiden venter et planlagt samarbejde med den tyske producer og musiker Ulrich Schnauss.
Det kreative og selvstændige arbejde med de små uafhængige selskaber passer desuden Jonas fint:
– Jeg vil aldrig nogensinde være i det der major label-helvede. Når man hører nogle af de historier, som rockbands bliver udsat for, når de lige er blevet signet og er vildt glade for at skulle lave en plade. Hvad de må og ikke må er jo fuldstændigt sindssygt. Så har de A&R folk til at komme ud for at se om deres materiale er ‘godt nok’, om det er den rigtige stil. Hvis de først har skrevet under på kontrakten, så er der ingen vej udenom. Hvis pladeselskabet siger, at det der skal være mere radiovenligt, så må de bare adlyde, og det er jo mile vidt fra den verden, jeg befinder mig i.
Manual – diskografi
2004:
Manual & Syntaks: ‘Golden Sun’ (Darla Records)
Manual with Jess Kahr: ‘The North Shore’ (Darla Records)
2003:
‘Isares’, EP (Static Caravan)
Icebreaker International & Manual: ‘Into Forever’ (Morr Music)
2002:
‘Ascend’ (Morr Music)
‘Blue skied an’ clear’ (Morr Music)
2001
‘Dry Moods Warm Nights’, EP (Static Caravan)
Limp: ‘Orion’, EP (Morr Music)
‘Until Tomorrow’, (Morr Music)
2000
‘Manual’, EP (Hobby Industries)