- Robert Smith stirrer sin egen dødelighed dybt i øjnene på The Cures første album i 16 år
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Sonic Youth
Hold kæft, unger! Sid stille og lyt efter. Veteranerne i Sonic Youth er tilbage for at vise jer, hvordan kagen skal skæres. Bandets forrige album ‘Murray Street’ var deres bedste i mange år, og ‘Sonic Nurse’ lægger sig i slipstrømmen på dette men er både stærkere og mere helstøbt.
Sonic Youth kan fra det ene album til det andet svinge fra ekstrem avantgarde til indladende indierock, men altid med udspring i guitarens mange facetter. Denne gang lykkes det imidlertid de fem new yorkere at kombinere de to sider på et yderst selvsikkert album.
Skarpe guitarhooks og dragende melodier fører an i alle sange, og man overraskes over umiddelbarheden. Men selvfølgelig vrides der i strukturerne, og de fleste af albummets ti velsignelser er ikke tilfredse, førend de har passeret de seks minutter. Vi får stadig intervaller, hvor vokalen skubbes til side til fordel for guitarernes inciterende leg med hinanden. Kompleksiteten springer bare ikke i øjnene, og det er befriende.
Thurston Moore har leveret majoriteten af materialet og står bag albummets bedste, ‘Paper Cut Exit’ og det mageløse center piece ‘Stones’. Men også Kim Gordons varemærke-bidrag, de mere punkede indslag, er denne gang holdt i kort og effektiv snor. ‘Sonic Nurse’ er Sonic Youth i fokuseret topform. 25 år er ingen alder for et band.
Sonic Youth. 'Sonic Nurse'. Album. Geffen.